Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende: Han var Barkleys idol

14.11.2014 Kl. 16:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 20-årige offensivspiller bliver udnævnt som et af de store fremtidige håb i engelsk fodbold, men allerede nu er han en del af det engelske landshold. Og han bliver ofte sammenlignet med Wayne Rooney, og de to har da også visse ligheder. Blandt andet forventes det også, at Barkley forlader Goodison Park til fordel for en større klub – ligesom Rooney gjorde det, da han i sin tid skiftede til Manchester United.

Barkley har dog ikke set United-anføreren som sit idol, da han var yngre. Det var i stedet en spiller i den modsatte ende af banen, der inspirerede Everton-spilleren.

– Min ambition var altid at blive en boldspillende forsvarsspiller ligesom Rio Ferdinand. Rooney strøg ind på scenen som angriber, jeg er midtbanespiller, men da jeg var yngre var jeg forsvarer, og jeg nød det. Jeg spillede i forsvaret, indtil jeg var 13, så jeg blev aldrig sammenlignet med Rooney, fortæller Barkley.

– I øjeblikket ser jeg mig selv som nummer 10. Fordi jeg er ung, er jeg villig til at spille overalt, men i fremtiden håber jeg at spille som 10’er.

Barkley røber også lidt om sin spillestil som barn:

– Jeg blev lidt ældre, og jeg blev fortalt ”Du spiller på den centrale midtbane i dag – nyd det”. Jeg tror, det var, fordi jeg konstant løb frem med bolden fra forsvaret. Nogle gange lavede jeg fejl på kanten af mit eget felt, og modstanderens angribere kunne score. Jeg skulle simplificere tingene, slutter Barkley.  

Annonce