Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende: Han bringes i spil som Klopp-afløser

19.02.2024 Kl. 18:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp meddelte omverdenen sit exit som Liverpool-manager fredag den 26. januar.

Den 56-årige tysker træder efter sæsonen tilbage som klubbens manager efter knap ni år.

Nu skal klubben på jagt efter en afløser, og her er Xabi Alonso først og fremmest blevet nævnt som en oplagt kandidat.

Roberto de Zerbi, Thomas Frank, Ange Postecoglou, Julian Nagelsmann og Ruben Amorim har også alle været nævnt som kandidater.

Men Sky Sports bringer nu en forholdsvis ukendt kandidat i spil til jobbet.

Nemlig Francesco Farioli fra Nice. Han var målmandstræner for De Zerbi i både Benevento og Sassuolo, før han tog skridtet op som manager.

34-årige Farioli har imponeret i sit arbejde som træner for både Alanyaspor og Nice, hvor han er i stand til at løfte holdene massivt.

Nice ligger aktuelt på en tredjeplads i Ligue 1 – ét point efter Brest på andenpladsen og 14 point efter Paris Saint-Germain.

Klopp fortalte i forbindelse med offentliggørelsen om, at han trækker sig tilbage som Liverpool-manager, at han var ved at løbe tør for energi.

– Jeg elsker alt ved denne klub. Jeg elsker alt ved denne by. Jeg elsker alt ved vore tilhængere. Jeg elsker holdet, staben. Jeg elsker alt. Men at jeg så stadig er i stand til at træffe denne beslutning, viser, at jeg er overbevist om, at det er den rette at tage.

– Jeg er – hvordan kan jeg sige det… – ved at løbe tør for energi. Jeg har ikke noget problem lige nu, helt åbenlyst, og jeg har vidst i længere tid, at jeg var nødt til at offentliggøre det på et tidspunkt, men jeg har det godt lige nu. Jeg ved, at jeg ikke er i stand til at varetage jobbet igen og igen og igen, lød det fra Klopp i forbindelse med offentliggørelsen af hans tilbagetræden.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce