Overraskende: City har reserve på ønskelisten
Sølle to Premier League-starter har han i denne sæson efter 15 i den seneste.
Men nu kan Evan Ferguson være på vej til Manchester City.
Ifølge Give Me Sport er den 20-årige irer på Citys ønskeliste som back up for Erling Haaland. Mestrene har endnu ikke erstattet Julian Alvarez, som de i sommer solgte. Ferguson skulle dog også være eftertragtet i Leicester, West Ham og Southampton.
Brighton hentede Ferguson i 2021 og har siden givet ham debut i Premier League som bare 17-årig. Men selvom debuten efterhånden ligger små tre år tilbage, har ireren endnu ikke bidt sig fast i startopstillingen.
Tværtimod har ansættelsen af Fabian Hürzeler virket til at sende Ferguson længere fra den. To starter, ni indhop og én kasse er det blevet til i ligaen efter sommerpausen.
Foran Ferguson på Citys liste skulle stå Randal Kolo Muani. Franskmanden er blevet til overs i PSG, som angiveligt skulle have tilbudt angriberen til en lang række topklubber i England. Både City, Chelsea og Arsenal meldes interesseret i at leje den 26-årige.
Kolo Muani kostede PSG 700 millioner kroner at købe i Frankfurt i september 2023.
Læs også: Så enormt bliver Citys transferbudget



















