Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskelse: United pønser på vild Real Madrid-transfer

Af Emil Plovgaard
20.06.2025 Kl. 13:46

Manchester United har angiveligt taget kontakt til Real Madrid vedrørende fremtiden for Marcus Rashford.

Offensivspilleren ventes at forlade klubben denne sommer, efter at han tilbragte anden halvdel af sæsonen på udlån til Aston Villa.

Lejemålet indeholdt en købsoption på 360 millioner kroner, men indtil videre har klubben fra Birmingham ikke ønsket at aktivere denne.

FC Barcelona lader til at være Rashfords foretrukne destination, og det forlyder, at han endda er klar til at gå ned i løn for at få et skifte til at ske. Men den catalanske storklub har angiveligt indgået en aftale med Nico Williams fra Athletic Bilbao.

Også Manchester United lader til at have sin tvivl om, hvorvidt et skifte til Camp Nou lader sig gøre for Rashford.

Ifølge Defensa Central har FC Barcelonas tidligere økonomiske problemer gjort ledelsen på Old Trafford bekymret for, at klubben måske ikke har de 360 millioner kroner, der skal til, hvis Rashford skal hentes.

Som en mulig løsning har United derfor nu taget kontakt til klubbens ærkerivaler, Real Madrid. Den nye cheftræner i den spanske hovedstadsklub, Xabi Alonso, siges at være på udkig efter en ny angriber denne sommer som direkte afløser for Joselu.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Marcus Rashford har ellers tidligere været på blokken hos Arsenal.
Foto: IMAGO

Mediet hævder sågar, at Real Madrid har analyseret, hvordan Rashford ville kunne passe ind på holdet, men dog er nået frem til den konklusion, at hans profil ikke passer til den type, man vil have ind på holdet.

Derudover kan de 360 millioner kroner også blive en forhindring for klubben, da det overskrider dens budget denne sommer.

Derfor virker det som en noget fjerntliggende løsning for Marcus Rashford.

Samtidig forlyder det nu, at Liverpool nærmer sig en rekordtransfer med Premier League-stjerne. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce