Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overhaler Mbappé og Liverpool-profiler: United-stjerne er nu verdens dyreste spiller

06.01.2021 Kl. 11:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med en værdi på €165 millioner – 1,227 milliarder kroner – er Marcus Rashford nu verdens mest værdifulde spiller. Det viser den seneste opgørelse fra fodboldanalyseinstituttet CIES Football Observatory.

Dermed overhaler den 23-årige Manchester United-stjerne titlen fra Kylian Mbappé, der indtil den seneste opgørelse var vurderet til at være verdens dyreste.

På andenpladsen finder vi Erling Håland med en estimeret værdi på €152 millioner, mens Trent Alexander-Arnold indtager tredjepladsen –  lige akkurat foran Bruno Fernandes, der nu vurderes at være €151 millioner værd.

Mohamed Salah og Sadio Mané plejede at blande sig i toppen af CIES' opgørelser, men de to Liverpool-stjerner er faldet til en henholdsvis 11. og 13. plads.

Det skyldes flere ting. Begge spillere er 28 og er ved at nå den alder, hvor spillerne begynder at miste værdi. Derudover har de også kontraktudløb i 2023, og netop kontraktens varighed har selvfølgelig også en indflydelse på deres estimerede værdi.

Det er også derfor, Kylian Mbappé nu blot er verdens femtedyreste spiller. Den franske superstjerne har under 18 måneder på sin kontrakt med Paris Saint-Germain, så i en forhandlingssituation står de franske mestre svagere end tidligere.

Det gælder ikke Rashford. Han er endnu kun 23, og Manchester United har chancen for at forlænge hans kontrakt frem til 2024. Derfor er hans værdi stadig godt "beskyttet".

I kan se de 15 mest værdifulde spillere i verden lige nu ifølge CIES herunder:

Annonce