Overgår Peter Schmeichel: Det er unikt
128 bliver snart til 129 og 130.
For Simon Kjær er det ikke bare tal. Det er en landsholdsrekord, som han er tæt på at overtage.
Lige nu er Peter Schmeichel rekordholderen på det danske landshold, men hvis Simon Kjær får to landskampe mere, vil han sætte sig på rekorden, og det kan ske i løbet af den kommende uge.
– Det er noget unikt, at jeg forhåbentlig kan sidde på onsdag i næste uge og sige, at jeg har skrevet mig ind i historien i dansk fodbold. Det er selvfølgelig noget, som vil betyde rigtig, rigtig meget for mig, siger Simon Kjær til TV 2.
Lørdag skal Danmark spille i Parken mod Kasakhstan, inden der tirsdag venter en udekamp mod San Marino, og her kan forsvarsspilleren altså blive historisk.
Den 34-årige AC Milan-spiller fik debut den 6. juni 2009 i en 1-0-sejr mod Sverige.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Baseret på stats: Her er sæsonens 10 bedste spillere
2. Webb taler ud om VAR-brøler: "Dommerne er mest skuffede"
3. Vanvittig kupon: McTominay sikrede dansker stor gevinst
4. Sådan kan England stille op til EM på hjemmebane i 2028
5. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium