Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overgår Dwight Yorke: Midtbanespiller imponerer stort

24.10.2023 Kl. 12:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Douglas Luiz er godt og grundigt i gang med at etablere sig som en af profilerne i Premier League, og søndag skrev han sig ind i historiebøgerne hos Aston Villa. 

Her scorede han nemlig for sjette Premier League-kamp i træk på Villa Park, og dermed slog han en rekord, som en af klubbens bedste angribere nogensinde har siddet på i mere end 25 år. 

Det var nemlig Dwight Yorke, som i 1996 satte rekorden for at score fem hjemmekampe i træk på Villa Park i Premier League-sammenhæng, men det har Douglas Luiz nu overgået. 

25-årige Luiz har scoret fem mål i Aston Villas fire hjemmekampe denne sæson, og han sluttede sidste sæson af med at score i de sidste to kampe på eget græs. 

I denne sæson har den brasilianske landsholdsspiller været en af de bedste midtbanespillere i Premier League, og ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er der flere større klubber, som holder øje med ham. 

Luiz har en fortid hos Manchester City, hvor han dog aldrig nåede at få debut efter sit skifte fra Vasco da Gama. Siden 2019 har han dog været på kontrakt hos Aston Villa, der har papir på ham indtil sommeren 2026. 

 


1. Kæmpe karantæne rammer inden for 24 timer

2. Ny Sancho-melding: Storklub vil have ham i januar

3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben

4. OFFICIELT: Storklub fyrer træneren – tager United-træner over?

5. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet

Annonce