Overfald og slagsmål: Landsholdsspiller anholdt
En 29-årig landsholdsspiller er blevet anholdt i det centrale London under mistanke for overfald og involvering i et slagsmål.
Det har politiet bekræftet over for det britiske medie BBC.
Hændelsen fandt sted natten til lørdag i bydelen West End. Her blev en 29-årig spiller anholdt på stedet, hvor han blev mistænkt for to tilfælde af overfald og ét tilfælde af slagsmål.
På grund af juridiske årsager kan han ikke blive nævnt med navn.
Det angivelige offer blev kørt til hospitalet med skader, som ifølge politiet hverken er livsændrende eller noget, der bringer vedkommende i livsfare.
Den 29-årige landsholdsspiller er sidenhen blevet løsladt mod kaution, mens politiets efterforskning fortsætter.
Normalvis bliver navnet offentliggjort, hvis mistænkte bliver sigtet i sagen.
Her kan du læse vores bud på tre mulige afløsere for Mohamed Salah i Liverpool.














