Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: Sådan gør Premier League-klubberne i landsholdspausen

Af Emil Plovgaard
21.03.2022 Kl. 10:01
Herunder er samlet et overblik over, hvad de forskellige Premier League-klubber gør med de spillere, der ikke er afsted med landsholdet.
Der er nu landsholdspause i Premier League, og det er forskelligt, hvordan hver klub håndterer sådan en.
 
Herunder er samlet et overblik over, hvad de forskellige Premier League-klubber gør med de spillere, der ikke er afsted med landsholdet.
 
OVERBLIK: Sådan gør Premier League-klubberne i landsholdspausen
 
Arsenal: De spillere, der ikke er afsted med deres respektive landshold, vil bruge deres tid som normalt på klubbens træningsanlæg, Colney.
 
Aston Villa: Steven Gerrard har besluttet sig for at give de af sine spillere, som ikke er involveret i landsholdskampe, noget tid fri. Hver spiller skal følge en individuel træningsplan, som de kan fuldføre, når det passer dem.
 
Brentford: Klubbens danske træner, Thomas Frank, vender hjem til Danmark, hvor han vil besøge venner og familie, før han igen rejser til England. Han vil tilbringe sin tid sammen med sin kone og datter i en fjern del af Danmark, lyder det.
 
Brighton: Cheftræner Graham Potter giver sine spillere og stab fri ad to omgange, før klubben vender tilbage i aktion mod Norwich lørdag 2. april.
 
Burnley: Burnley-spillerne fik fri, efter at klubbens kamp mod Southampton blev udskudt som følge af sidstnævntes fortsatte involvering i FA Cuppen. Den ferie strækekr sig frem til første halvdelen af denne uge, hvorefter spillerne vil samle sig til træning.
 
Chelsea: Størstedelen af Chelsea-spillere er afsted med landshold, men Tuchel giver de tilbageværende spillere en uges fri.
 
Crystal Palace: Der er ingen specifikke planer for landsholdspausen, men Patrick Vieira har givet sine spillere lidt fri, inden der er tre træninger i næste uge.
 
Everton: Træner som vanligt på Finch Farm – klubbens træningsanlæg.
 
Leeds: Fri efter en periode, der har været intens med trænerfyring og dårlige resultater, der dog er blevet vendt på det seneste.
 
Leicester: Spillerne får fri i et par dage, herefter står den på træning og træningskampe.
 
Liverpool: En uges fri.
 
Manchester City: Kevin de Bruyne og Kyle Walker er iblandt dem, som ikke er udtaget til landsholdet, men de skal ikke træne. Derfor har de fri.
 
Manchester United: Førsteholdet har fået fri ovenpå det skuffende exit til Atlético Madrid i Champions League. Der har ikke været træning i en uge.
 
Newcastle: Spillerne rejste fredag til Dubai, hvor man skal træne de næste tre dage. I januar rejste man til Jeddah i Saudi-Arabien.
 
Norwich: Spillerne klør på til træning, for man vil gøre alt for at hente de fem point, der er op til den rigtige side af nedrykningsstregen.
 
Southampton: Ralph Hassenhüttl vil eksperimentere lidt med fridage og hjemmetræning.
 
Spurs: Et par dages fri – og herefter almindelig træning.
 
West Ham: Træning som vanligt på Rush Green, klubbens træningsanlæg.
 
Wolves: Træner som vanligt, indtil der bliver forlænget weekend. Bruno Lage planlægger en ferie til hjemlandet, Portugal, og det ventes, at mange spillere vil gøre noget lignende.
 
Kilde: The Athletic
Annonce