Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overblik: Disse PL-rekorder kan Salah nå at slå

Af Pelle Rigtrup
25.04.2018 Kl. 15:48
Liverpools Mohamed Salah har allerede slået mange rekorder i denne sæson, men egypteren har stadig mulighed for at tilføje flere til samlingen.

Premier League 2017/18-sæsonen er ved at være slut, og for Liverpools Mohamed Salah har det være en fantastisk sæson. Den lynhurtige egypter har scoret mål efter behag og slået flere rekorder, og med tre kampe tilbage kan han stadig nå at tilføje flere rekorder til samlingen. 

Se hvilke imponerende rekorder Salah kan nå at slå her: 

Flest Premier League-mål på én sæson 

Salah har indtil videre scoret 31 mål i Premier League, og han deler dermed rekorden med Alan Shearer, Cristiano Ronaldo og Luis Suárez. Med et enkelt mål i de sidste tre kampe kan han overhale de tre spillere og snuppe rekorden for sig selv.

(Tidligere har Andrew Cole og Alan Shearer formået at score 34 gange, men dengang blev der spillet 42 kampe, mens man som bekendt kun spiller 38 nu)  

Flest Premier League-mål af en udenlandsk spiller på én sæson 

Salah deler lige nu rekorden (31 mål) med Ronaldo og Suárez, men han kan snuppe den for sig selv, hvis han scorer ét mål mere. 

Flest udebanemål i Premier League på én sæson 

Egypteren har scoret 13 mål på udebane, og han skal dermed op og score hattrick i Liverpools sidste udekamp mod Chelsea for at udligne Kevin Phillips rekord (16 mål). 

Flest Premier League-mål i feltet på én sæson

28 af Salahs 31 mål er blevet scoret inde i feltet, hvilket kun Robin van Persie også har opnået, da han scorede 28 tilbage i 2011/12-sæsonen. Salah kan overhale hollænderen, hvis han blot scorer et enkelt mål mere inde i feltet. 

Involveret i flest Premier League-mål på én sæson 

Udover at score 31 mål har Salah også lagt op til ni styks, og han har. dermed været involveret i 40 Premier League-mål. Den nuværende rekordindehaver er Thierry Henry, der scorede 24 gange og leverede 20 assists i 2002/03-sæsonen. 

 

Mohamed Salah og Liverpool mangler at møde Stoke og Brighton på hjemmebane samt Chelsea på udebane. 

Annonce