Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OVERBLIK: Disse klubber har noget på spil i sidste spillerunde

Af Jeppe Augustsen
20.05.2021 Kl. 10:08
Hvilke klubber har noget at spille for i 38. spillerunde? Det får du svaret på her.

På søndag går det løs i Premier League, når sæsonens sidste spillerunde afvikles.

Her er der klubber, som ikke har det store at spille for, og så er mandskaber, som har rigtig meget at spille for.

Det gælder især i den øverste halvdel af tabellen, hvor der stadig er hård kamp om pladser, der giver adgang til de europæiske turneringer. I år er der ikke så meget at spille for i bunden, da de tre nedrykkere er fundet. 

I den anledning giver vi her et overblik over de klubber, som har noget at spille for i sidste spillerunde:

Billetterne til Champions League

Manchester City og Manchester United er sikret første- og andenpladsen og har dermed en billet til næste sæsons Champions League.

Chelsea, Liverpool og Leicester kan alle ende på enten tredje- eller fjerdepladsen, som er de to sidste pladser, der giver adgang til Champions League. Skulle Chelsea ende uden for top fire, kan de stadig ende i Champions League ved at vinde finalen over Manchester City, og dermed vil der være fem engelske hold repræsenteret i næste sæsons Champions League.

Her er deres kampprogram til sidste runde

Liverpool vs Crystal Palace

Leicester vs Tottenham

Aston Villa vs Chelsea

Billetterne til Europa League

Som udgangspunkt er det kun femtepladsen, der giver adgang til Europa League, men da Leicester vandt FA Cuppen er der nu to billetter til Europa League, som vil gå til femte- og sjettepladsen.

Den står West Ham til at få, og den kan de selv sikre ved at få minimum ét point mod Southampton, som de møder på hjemmebane i sidste spillerunde. 

Skulle The Hammers ende med at tabe, mens Tottenham vinder over Leicester, er det The Lilywhites, der snupper EL-pladsen, da de har en langt bedre målforskel (+21) end West Ham (+12). 

Billetterne til Europa Conference League

Her er der lidt mere kamp om syvendepladsen, der giver adgang til ECL. 

Tottenham med 59 point, Everton med 59 point og Arsenal med 58 point står til at skulle kæmpe om den plads.

Her er deres kampprogram til sidste runde

Leicester vs Tottenham

Manchester City vs Everton

Arsenal vs Brighton

Tottenham har den bedste målforskel med +21, mens Everton og Arsenal er på henholdsvis +4 og +12.

Dermed skal Arsenal håbe, at både Tottenham og Everton taber point, mens de vinder over Brighton. En uafgjort kan de ikke bruge til noget. Det kan Everton, såfremt Tottenham taber til Leicester, mens Arsenal også smider point.

Et scenarie er også, at West Ham taber, mens Tottenham vinder, og så går ECL-pladsen i stedet til West Ham.

Ved du ikke helt, hvad ECL er? Så kan du blive klogere på turneringen her.

Annonce