Over en milliard: Så stort bliver ten Hags transferbudget
Der venter Erik ten Hag en stor opgave som Manchester United, og en af de første store opgaver bliver sommerens transfervindue.
Flere spillere forlader Old Trafford på frie transfers, og så forlyder det hos flere medier, at andre spillere også vil sælges.
Derfor kan der blive gang i svingdøren hos De Røde Djævle til sommer, og hollænderen får også en god sum penge til at handle for. Det skriver The Times.
Ifølge den engelske avis får han £120 millioner at hente nye spillere for. Det svarer til lidt over en milliard kroner.
Men det kan blive til endnu mere.
Ved de spillere, der ender med at blive solgt, vil transferbeløbet også gå til transferbudgettet.
Erik ten Hag ønsker at styrke flere positioner, melder avisen. Det gælder især defensiven, den centrale midtbane og én topangriber. På midtbanen vil han angiveligt have fingrene i Frenkie de Jong, som har været rygtet til Manchester United de seneste uger.