Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Over 800 mio. kroner: Rasmus Højlunds vilde rejse til Old Trafford

Af Jeppe Augustsen
01.08.2023 Kl. 13:27
Her er Rasmus Højlunds - indtil videre - utrolige fodboldeventyr.

Rasmus Højlund bliver snart ny Manchester United-spiller.

Den danske angriber forventes at blive annonceret som ny spiller for De Røde Djævle, når Manchester United lørdag møder Lens på Old Trafford.

Fodboldeventyret fra FC København til Manchester United er gået hurtigt, og helt præcist er der går 555 dage fra sit FC København-exit til drømmeskiftet til Manchester United.

Den blot 20-årige dansker er helt unikt bevis for, hvor hurtigt ens drømme kan blive virkelighed i fodboldverden.

I denne artikel ser vi nærmere på Rasmus Højlunds utrolige rejse til Manchester United.

 

Hørsholm-Usserød Idrætsklub

For lidt over 10 år siden rendte en meget ung Rasmus Højlund rundt på banerne hos Hørsholm-Usserød Idrætsklub, hvor han startede sin fodboldkarriere. 

Men det blev ikke til mange år i Hørsholm-klubben, da han i 12 års alderen valgte at skifte klub for at spille på en lidt højere hylde i sin årrække. 

Det er også grunden til, at Hørsholm-Usserød Idrætsklub ikke får en del af det store beløb, som Rasmus Højlund bliver handlet for. 

Rasmus' to brødre har også spillet for Hørsholm-Usserød Idrætsklub, og de spiller i dag på kontrakt hos FC København.

En tur til Vestegnen

Som 12-årig valgte han altså at sigte lidt højere og blev en del af ungdomsfodbolden hos Brøndby IF.

Hørsholm-Usserød Idrætsklub var dengang samarbejdsklub til Brøndby IF, men det var ikke mange år, han var til at finde i vestegnsklubben. 

Efter 2-3 år gik turen nemlig til rivalerne fra FC København, som i dag er samarbejdsklub til Hørsholm-Usserød Idrætsklub.

Rivalskiftet til FC København

Som U15-spiller ankom Rasmus Højlund til FC Københavns 'Talentafdelingen', hvor han spillede adskillige kampe for klubbens talenthold, herblandt U19-holdet.

Præstationerne for U19-holdet blev ikke gået ubemærket hen, og i 2020 gik en drøm i opfyldelse for den dengang 17-årige angriber – nemlig førsteholdsdebut.

Debut og ny kontrakt

Den 25. oktober 2020 blev Rasmus Højlund skiftet ind i de døende minutter mod AGF og fik sin FCK-debut efter en skade til Kamil Wilczek

– Det var pissefedt. Det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var helt lille. Jeg var været inde at se alle kampe i Parken, da jeg var yngre, så det var pissefedt, sagde Højlund efter debuten.

Mindre end to måneder efter sin debut blev han belønnet med en ny kontrakt i FC København, der løb frem til den 31. december 2023 – så lang tid skulle han ikke ende med at blive i klubben.

I den resterende del af 2020/21-sæsonen blev det til tre kampe, og i stedet spillede han for U19-holdet, hvor han bombede mål ind. 

I 2020/21-sæsonen var han meget skarp foran målet for U19-holdet, da han scorede 15 mål i sæsonen og blev klubbens topscorer sammen med William Bøving. En smag for førsteholdsfodbold og præstationerne for U19-holdet betød også, at det var på tide med næste skridt.

En fast del af førsteholdstruppen.

Op til 2021/22-sæsonen blev det bekræftet, at Rasmus Højlund blev en del af FC Københavns førsteholdstrup.

Han blev primært som indskifter og fik ikke hul på bylden i Superligaen, men til gengæld fik han scoret i Conference League-kvalifikationen, og målet mod Slovan Bratislava blev det sidste i den hvide trøje.

Ny destination: Sturm Graz

Selvom det måske ikke blev til det store gennembrud i FC København, når det kom til mål, så havde den østrigske klub, Sturm Graz, set nok til at afgive et bud.

Der kom et bud på 20 millioner kroner på bordet, og det fik FC København til at lave en handel.

Her fik han en flyvende start, hvor han bl.a. startede med to mål i sin debut, og det skulle vise sig, at flere klubber holdt øje med ham – og én af dem slog til.

Et italiensk eventyr

Opholdet i det østrigske varede ikke længe, før en ny klub bankede på døren, og denne gang var det fra en noget større hylde – nemlig Serie A. 

Atalanta var opsatte på at bringe Rasmus Højlund til Bergamo, og Sturm Graz takkede ja til et tilbud på 125 millioner kroner, som med bonusser kunne løbe op i 150 millioner kroner. 

Store forventninger og bedre modstandere ventede i det italienske, men han skulle ikke bruge lang tid på at slå sit navn fast.

I sin anden kamp kom han på måltavlen i et opgør mod Monza, der var med til at sikre Atalanta sejren, og så ringede telefonen igen.

"Hej, det er Hjulmand" 

Rasmus Højlund fik stor omtale i medierne, og det gjaldt især de danske medier, og der var masser af snak om han skulle udtages til A-landsholdet – og det blev han.

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, gav Rasmus Højlund 30 minutter i de to Nations League-kampe mod Kroatien og Frankrig. 

Det blev ikke til mål i den omgang, og det blev heller ikke til en udtagelse til VM-slutrunden i Qatar – og det var måske en fejl af Kasper Hjulmand.

Ved kampene efter VM fik Rasmus Højlund nemlig vist, hvem der er den manden til angrebsposten på det danske landshold. MeD tre mål mOd Finland og dernæst to mål mod Kazakhstan slog han for alvor sit navn fast – ikke bare på den danske fodboldscene, men over hele verden, hvor hans navn figurerede i pressen som det nye store stjerneskud og sammenligner med Erling Haaland.

Og omtalen blev ikke mindre, da han efterfølgende scorede tre kampe i træk for Atalanta. I medierne var der ingen tvivl: En fremtidig stjerneangriber er i svøb.

Drømmeskiftet til Old Trafford

Efter det store landsholdsgennembrud og præstationerne for Atalanta satte gange i rygterne om et sommerskifte med flere storklubber som bejlere.

En prisskilt på over 500 millioner kroner blev meldt i pressen, og det viste sig så også at blive prisen – og mere til.

Rasmus Højlund kan snart kalde sig for Manchester United-spiller for en sum, der efter sigende kan ende i 634 millioner kroner inklusiv bonusser. 

Han er den klart dyreste danske angriber nogensinde, og med sine tre transfers – i sin meget korte karriere – er han blevet handlet for lidt mere end 800 millioner kroner. 

Et nyt eventyr venter for Rasmus Højlund – og hvilket et.

Der vil være store forventninger til ham, og mange vil være hurtige til at dømme ham, men han er et bevis på, at det kan gå MEGET hurtigt i fodbold, og man ikke kan drømme for stort. 

For 555 dage siden blevet han vejet for let i FC København til en startplads, og nu skal han spille med Bruno Fernandes, Casemiro, Marcus Rashford, Christian Eriksen og mange andre stjernespiller.

Et fantastisk fodboldeventyr, og som danskere skal vi være stolte af Rasmus Højlund.

Annonce