Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Otte transfers, der kan blive offentliggjort inden Premier League-start

03.08.2016 Kl. 13:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere af klubberne i Premier League har endnu ikke trupperne på plads, inden sæsonstart om 10 dage, og der kan være flere transfers under opsejling. Her er TalkSPORTs bud på otte transfers, der kan blive gennemført før sæsonstart.

Gabriel Jesus – Palmeiras til Manchester City
Der har været stor interesse for den brasilianske angriber, som deltager for sit land ved OL. Manchester City har angiveligt snuppet ham for næsen af FC Barcelona.

Davide Santon – Inter til West Ham
Slaven Bilic er på jagt efter en afløser for den skadede Aaron Cresswell, og han har udset sig Davide Santon, der har erfaring med Premier League efter et ophold i Newcastle.

Romelu Lukaku – Everton til Chelsea
Chelsea er på jagt efter endnu en angriber, og de vil gerne have Romelu Lukaku tilbage til klubben. Det kan dog blive en dyr fornøjelse, eftersom Everton vil have £75 millioner for ham.

Diego Costa – Chelsea til Atlético Madrid
Romelu Lukakus mulige ankomst til Chelsea kan betyde, at Diego Costa forlader klubben og vender hjem til Atlético Madrid, som netop har sendt Luciano Vietto til Sevilla.

Paul Pogba – Juventus til Manchester United
Franskmanden bliver formentlig verdens dyreste spiller inden længe, når Manchester United og Juventus bliver enige. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid.

Jonathan Calleri – Deportivo Maldonado til West Ham
Han har angiveligt selv udtalt, at han skifter til West Ham. London-klubben har længe jagtet en angriber med mål i støvlerne.

Saido Berahino – West Bromwich til Stoke eller Crystal Palace
Den engelske angriber vil væk, og West Bromwich kan ikke blive ved med at holde på ham. Både Stoke og Crystal Palace har vist interesse.

Julian Draxler – Wolfsburg til Arsenal
Han har, ifølge Bild, udtalt, at han vil væk fra Wolfsburg, og det kan blive Arsenal, der løber med hans underskrift. Han har stået øverst på Arsene Wengers ønskeliste længe.

Alex Pritchard – Tottenham til Brighton
Desværre for Pritchard blev han ramt af skader, da han begyndte at nærme sig førsteholdet hos Tottenham. Nu kan han i stedet prøve kræfter med Brighton i den næstbedste række. 

Annonce