Otte Premier League-klubber planlægger opsætning af papfigurer på stadion
Bundesligaen er i fuld gang, og her markerede Gladbach sig ved at indsætte papfigurer på tilskuerpladserne nu hvor tilskuere ikke er tilladt på stadion.
Premier League er langt om længe tilbage den 17. juni, hvor de første kampe genoptages.
The Athletic melder, at otte af de 20 Premier League-klubber overvejer lignende tiltag som Gladbachs, hvor fans altså får mulighed for at købe en papfigur af sig selv, som opsættes på stadion. Overskuddet går derefter til lokale projekter eller velgørenhed.
Mediet afslører kun to af de otte klubber, Brighton og Newcastle.
Det vides ikke, hvem de restererende seks klubber er – bortset fra at det ikke kan være Wolves, som i stedet har meldt ud, at de vil opsætte et stort banner på Sir Jack Hayward Stand med fans' ansigter.