
Otte personer tiltalt for uagtsomt manddrab på Diego Maradona

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Otte personer er blevet tiltalt for uagsomt manddrab på fodboldlegenden Diego Maradona.
Â
Det viser en domstolsafgørelse, skriver nyhedsbureauet AFP onsdag ifølge B.T.
Â
Personerne har, mener anklageren, handlet hensynsløst inden fodboldlegendens død i november 2020. Dødsårsagen var et hjertestop, og ifølge anklageskriftet undlod de otte tiltalte at give Maradona livsvigtig hjælp.
Â
Iblandt de tiltalte er blandt andre Maradonas tidligere personlige læge, Leopoldo Luque. De tiltalte kan se frem til mellem 8 og 25 års fængsel, skulle de blive kendt skyldige.
Â
Et lægefagligt udvalg beskrev allerede sidste år, at håndteringen af fodboldlegenden var utilstrækkelig og ubetænksom. Det førte til, at sagen blev indledt.
Â
Maradona levede et omtumlet liv, hvor han flere gange var på kanten af loven med sit alkohol- og narkotikamisbrug.
Â
Han havde sin storhedstid i slutningen af 1980’erne, hvor han blandt andet førte Argentina frem til VM-guld i 1986, mens det også blev til to italienske mesterskaber med Napoli i henholdsvis 1987 og 1990.
Â