Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Otte år siden præsentationen: Her er Hazards tal som Chelsea-spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
04.06.2020 Kl. 09:47
Her er Eden Hazards tal for tiden i Chelsea.

Den 4. juni 2012 blev Eden Hazard præsenteret som ny spiller hos Chelsea. Og selvom der var store forventninger til belgieren dengang, var det måske ikke alle, der havde troet, at han ville blive så afgørende for the Blues, som han endte med.

I løbet af sine syv år hos London-klubben vandt han blandt andet to Premier League-titler og to Europa League-titler.

På banen var han altid en kilde til uro for modstandernes forsvar, og i perioder var han fuldstændig afgørende for, om Chelsea havde succes på grønsværen eller ej.

Selvom der også var udfald undervejs i tiden hos the Blues, og han blev skældt ud for at score for få mål, viser hans statistikker, at han scorede i næsten hver tredje kamp, mens han i mere end hver fjerde kamp blev noteret for en assists.

Eden Hazards tal for Chelsea-karrieren:

Kampe: 352
Mål: 110
Assists: 92
Gule kort: 18
Røde kort: 1
Hattricks: 2

Eden Hazard scorede i sin Chelsea-tid syv mål mod både Arsenal, Newcastle, Bournemouth og West Bromwich.

Han har desuden vundet prisen som Årets Spiller i Premier League, mens han fire gange har været på Årets Hold. Derudover har han blandt andet også været Årets Unge Spiller i Premier League.

Annonce