O´Shea vil slutte med stil
Gus Poyet og Sunderland slog i sidste weekend Manchester United på Old Trafford, hvilket betyder at The Black Cats nu er over nedrykningsstregen for første gang i mange måneder.
Selvom Sunderland har vist god form gennem de seneste måneder, så vil klubbens anfører John O´Shea ikke lade sig rive med af stemningen, da klubben stadig er i fare for at rykke ned. Han forventer, at klubben går ud og leverer samme indsats i de resterende kampe, som det har været tilfældet imod bl.a. Manchester United:
– Vi er ikke sikre på overlevelse endnu, men det ser godt ud for os.
– Vi skal ud og få de nødvendige point i de sidste par kampe, så vi ikke skal fokusere på andre resultater.
Sejren over Manchester United var samtidig klubbens første på Old Trafford siden 1968, og John O´Shea hylder derfor sine spillere for den flotte præstation:
– Jeg er stolt af drengene, som leverede en fornem indsats på Old Trafford.