Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oscar: Conte har ændret mentaliteten

08.09.2016 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea hentede Antonio Conte ind som ny manager denne sommer, og italieneren har fået en nærmest perfekt start på sin nye tilværelse.

Tre kampe, ni point og en placering som nummer to i Premier League er status for The Blues inden søndagens besøg hos Swansea.

Den tidligere italienske landstræner har ændret klubbens spillesystem, men ifølge Oscar er den største årsag til succesen, at Conte har ændret spillernes og holdets mentalitet.

– Vi har skiftet formation og spiller et andet system end i sidste sæson. Hans træningsmetoder er anderledes, end hvad vi arbejdede med i sidste sæson, ligesom han har ændret spillernes og holdets mentalitet. Jeg synes, at vi har forbedret os, siden han kom til, indleder brasilianeren over for London Evening Standard og uddyber:

– Jeg synes, man kunne se, at vi manglede modstandsdygtighed i sidste sæson. Vi havde den rigtige ånd i nogle kampe, men vi var ikke konsekvente. Det er godt at have denne ånd tilbage, og vi arbejder på at forbedre os på dette punkt. Hvis vi fastholder denne ånd, vil vi være en trussel i Premier League.

Oscar glæder sig samtidig over, at han under Conte har fået lov til at spille positionen som nummer otte igen – og ikke som 10'er eller på kanten, som det var tilfældet under Jose Mourinho.

– I de sidste sæsoner har jeg spillet som nummer 10 eller på kanten. Nu er jeg tilbage på min normale position som nummer otte, hvor jeg kan angribe og forsvare fra boks til boks, og som er den position, jeg bedst kan lide.

– Det har været meget succesfuldt for mig i Chelsea. Jeg har vundet meget de sidste sæsoner – Premier League, Liga Cuppen og Europa League. Det har kun været sidste sæson, som ikke var god og ikke kun individuelt, men også som hold. I denne sæson kommer vi forhåbentligt tilbage på sejrssporet og vinder nogle trofæer.

Sejrene for Chelsea i denne sæson lyder på henholdsvis 2-1 over West Ham, 2-1 over Watford og 3-0 over Burnley.

Annonce