Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ornstein: Mbappé enig med Real Madrid om personlige vilkår

Af Rasmus Leth
16.05.2022 Kl. 19:06
Den franske angriber er rykket tættere på en lukket aftale med Real Madrid.
Kylian Mbappé har længe været rygtet til Real Madrid, og nu har spilleren aftalt de personlige vilkår med den spanske kongeklub. Det melder David Ornstein, der skriver hos The Athletic. 
 
Ifølge sportsjournalisten har den franske stjerne endnu ikke underskrevet papirerne med Real Madrid, og Paris Saint-Germain prøver fortsat på at overtale Mbappé til at blive i det franske. 
 
Meget tyder dog på, at offentliggørelsen omkring Mbappé kommer i denne uge, skriver Fabrizio Romano. Tirsdag vil Mbappés familie og advokater være involveret i forhandlingerne omkring en kontrakt, og Real Madrid afventer den endelige kommunikation med PSG. 
 
23-årige Mbappé er i stand til at skifte på en fri transfer til sommer, og han betragtes som en af de mest attraktive spillere på markedet. 
 
Ifølge Transfermarkt har han spillet 216 kampe for PSG, hvor han har kvitteret med 168 mål og 87 assists. 
 
Ornstein, der er kendt for sin troværdige insight, var en af de første journalister, der tilbage i slutningen af april kunne fortælle om Liverpools forlængelse med Jürgen Klopp.
 
 

Annonce