Ornstein: Manchester United er Sanchos mest sandsynlige destination
Der er ingen tvivl om, at flere klubber ønsker at få fingrene i Jadon Sancho.
Den 19-årige englænder bliver kædet sammen med de største klubber i verden, og det lader til, at et skifte er under opsejling.
Ifølge den troværdige journalist, David Ornstein, er Manchester United den mest sandsynlige destination, men Champions League kan blive afgørende.
– Manchester United vil virkelig gerne hente Sancho. Woodward er meget opsat på det. Vi ved ikke endnu, om Manchester United skal spille Champions League næste sæson, siger Ornstein til The Warm Down og fortsætter.
– Vi ved ikke, om det er et krav for Sancho. Han kan kan tage skiftet til United og håbe, at han spiller Champions League et år senere.
– Sancho har en god aftale med Dortmund, og der er nogle klubber, som vil blive skræmt væk af lønnen, men som en af de fire mest interessante unge spillere i verden, vil han få det, han vil have.
– Som det ser ud nu, tror jeg, at Manchester United er det mest sandsynlige skifte, men meget kan ændre sig endnu, slutter Ornstein.