Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ornstein bekræfter: Han har forhandlet med Liverpool

Af Emil Plovgaard
04.04.2024 Kl. 19:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool er som bekendt gået på jagt efter en ny manager, efter at Jürgen Klopp 26. januar bekendtgjorde, at han stopper i klubben efter sæsonen.

Adskillige managere har været sat i forbindelse med jobbet. Først og fremmest var det Xabi Alonso, som blev kædet sammen med jobbet på Anfield, men den 42-årige spanier bekræftede sidenhen, at han fortsætter endnu en sæson hos Bayer Leverkusen.

Det har indskrænket managerjagten, hvor Ruben Amorim fra Sporting CP nu er den helt store favorit.

Og ifølge den troværdige journalist David Ornstein fra normalt velinformerede The Athletic, har Liverpool da også allerede været i forhandlinger med den portugisiske manager.

LÆS OGSÅ:

Første sommersigning? Liverpool klar med 226 millioner

Erkender sit nederlag: Ruben Amorim er på vej til Liverpool

Forlader Liverpool: Saudi-Arabien lurer

– Ruben Amorim er meget inde i billedet i forhold til Liverpool-jobbet, ikke Barcelona-jobbet.

– Jeg forventer helt bestemt, at Amorim forlader Sporting denne sommer. Forhandlinger har fundet sted mellem Liverpool og Ruben Amorim.

– Hans frikøbsklausul er på omkring 75 millioner kroner, lyder det fra David Ornstein torsdag.

Den i dag 39-årige Amorim førte som bare 36-årig Sporting frem til klubbens første mesterskab i 21 år.

I denne sæson kan han være med til at lande endnu et mesterskab til klubben, idet Sporting fører den hjemlige liga med et point ned til Benfica og samtidig yderligere en kamp i hånden.

Amorim har ført Sporting-mandskabet frem til sejr i 142 ud af 203 mulige kampe på tværs af alle turneringer. I alt har han vundet fire trofæer i sin tid hos det portugisiske mandskab.

Amorims spillestil ventes at passe som fod i hose til Liverpools med en offensiv 3-4-3-formation, hvor der især lægges vægt på at spille op nede fra og være fleksible i offensiven.

Annonce