Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ornstein: Arsenal lurer på fem signings

Af Emil Plovgaard
15.03.2024 Kl. 10:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hele fem positioner kan blive styrket hos Arsenal til sommer. Sådan lyder meldingen fra The Athletic-journalisten David Ornstein.

The Gunners har indtil videre haft en forrygende sæson, hvor man ligger på førstepladsen i Premier League, da man er bedre end Liverpool, hvad angår målscoren.

Efter en pause på 14 år er klubben nu igen iblandt de sidste otte i Champions League, som der er lodtrækning til senere fredag.

På trods af de positive ting, der sker i og omkring klubben, ventes klubben at foretage en større overhaling af truppen til sommer.

LÆS OGSÅ:

Ballade om Arsenal-profil: Involveret i ophedet skænderi

Lodtrækning i dag: Her er favoritten til at vinde Champions League

Medie: Arsenal og Chelsea kigger på Nordsjælland-spiller

Her kan der blive plads til hele fem nye signings, lyder meldingen fra Ornstein.

I en såkaldt Q&A-session for nylig, fortalte journalisten, at en angriber er Arsenals førsteprioritet.

Derudover ønsker man en back-up for Bukayo Saka og Gabriel Martinelli.

Klubben er også på udkig efter en midtbanespiller, mens der er planer om at styrke bredden på venstre back og målmandspositionen.

– Hvad angår transferprioriteter, så forstår jeg, at topprioriteten er en angriber, og jeg har allerede nævnt nogle af navnene.

– Der er også et ønske om at hente en back-up for Saka/Martinelli, en ny 8’er eller 6’er afhængig af øvrige bevægelser, muligvis en venstre back og en back-up-målmand, hvis Ramsdale forlader klubben, skriver Ornstein for mediet.

Arsenal brugte 1,7 milliarder kroner på nye spillere i den forgangne sommer, hvor man hentede spillere som Declan Rice, Kai Havertz, Jurrien Timber og David Raya til klubben. Sidstnævnte i første omgang på en lejeaftale.

Annonce