Origi: Skifter gerne til Liverpool til januar
Brendan Rodgers hentede den belgiske angriber i sommer for £10 millioner, men aftalen lød også på, at han skulle udlejes tilbage til Lille for den kommende sæson.
I Liverpool har man offensive problemer, og derfor er Brendan Rodgers angiveligt meget desperat for at bringe Divock Origi til Anfield, når vinterens transfervindue. Hovedpersonen selv skifter gerne til Liverpool i januar.
– Et skifte til januar? Måske, hvem ved? Jeg tager ikke beslutningen, men hvis Lille beslutter sig for at lade mig gå, så skifter jeg gerne til Liverpool, siger han i The Guardian.
– Jeg vil elske at komme til Liverpool hurtigere end man havde planlagt. Jeg er her i Lille, og jeg er fint tilfreds, men det er også frustrerende. Jeg kan ikke vente med at spille Premier League, fordi jeg kan se, at det vil passe mig bedre.