Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optimistisk Willian før VM: Der er ikke plads til fejl

31.05.2018 Kl. 14:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VM i Rusland nærmer sig med hastige skridt, og mens alle transferrygterne ruller derud af, er spillerne begyndt at forberede sig til slutrunden. 

Sambanationen Brasilien er igen, igen blandt favoritterne til at gå hele vejen, men vi skal blot tilbage til sidste VM-slutrunde, hvor brasserne blev klasket af tyskerne med 7-1 i semifinalen på hjemmebane. 

Den lærestreg er blevet taget med videre. Hvis Brasilien skal vinde turneringeren, er der ikke plads til sådanne fejl. Det mener Chelsea-spilleren Willian. 

– Mine forventninger er de bedst mulige. Vi gjorde det godt i kvalifikationen, og vi skal følge samme spor til VM, fordi vi er på rette vej. Jeg tror, vi kommer til at gøre det godt til VM. Det er svært at udpege favoritter. Der er 4-5 hold, inklusiv os, der kan nå det samme niveau, sagde Willian til Goal

– VM er turnering som ikke tillader fejl, især i finalen. Til sidste VM lærte vi de gode og dårlige sider, da vi blev slået ud. Denne gang tror jeg på, at vi kun oplever de gode sider. 

Ligesom mange andre fodboldspillere er det en drengedrøm for Willian at repræsentere sit land til VM, og han ser frem til at få oplevelsen igen efter skuffelsen i 2014. 

– Da jeg var barn, drømte jeg om at have Selecao-trøjen på til VM. Den drøm blev opfyldt, da jeg spillede sidste gang. Nu spiller jeg min anden VM-slutrunde, og det er ikke alle, der får lov til det. 

– Selvfølgelig tænker jeg på at vinde det hele. Det er den største drøm, men jeg ved, at det er en stor udfordring at nå det mål. 

– VM er det ultimative momemt for alle spillere. Det er en mulighed for at forsvare sit land i den største turnering i verden, og alle i hele verden vil kigge på.  

Willian og co. spiller deres første gruppekamp d. 17. juni mod Schweiz. 

Annonce