Optimistisk: United-fans får trykt de Ligt-trøje
Selv om Paris Saint-Germain for tiden er i førersædet til at hente hollandske Matthijs de Ligt fra Ajax, så er det imidlertid ikke noget, der får Manchester United-fans til at miste troen på et køb af den unge forsvarsspiller.
Faktisk er troen hos nogle af de mest dedikerede United-fans så stor, at flere har købt klubbens nye hjemmebanetrøje og fået de Ligts navn trykt bag på trøjen.
– Dette er, hvor meget tro jeg har på en de Ligt-aftale, skriver en af fansene på sin Twitter-profil med et dertilhørende billede af trøjen med de Ligts navn på.
Spekulationerne om Matthijs de Ligts nye klub er blevet intensiveret hen over det seneste døgn, efter at hans kæreste efter sigende er blevet spottet i Paris på udkig efter et hus.
Også Matthijs de Ligts agent, Mino Raiola, har opholdt sig i Frankrig de seneste dage. Her har han angiveligt mødtes med PSG's sportsdirektør Antero Henrique.
Klubber som Real Madrid, Barcelona og Liverpool er også meldt stærkt interesseret i den hollandske forsvarskomet.
This is how confident I am with the de ligt deal pic.twitter.com/1CmsHPngj2
— Henry (@Wonghoiyuen1) June 20, 2019
I got mine last month keep up pic.twitter.com/nVJdMD6jbk
— Angel Of Destruction ☠ (@Shrm1n8t0R) June 20, 2019