Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: West Bromwich Albion - Manchester United

20.10.2014 Kl. 06:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Bromwich Albion har fået en point i fire ud af syv kampe i Premier League, hvoraf to af kampene er endt med sejre. Man roder rundt i den nederste halvdel af tabellen, men har vist glimrende takter i flere kampe. 

Louis van Gaals tropper fra Manchester United kommer på besøg denne mandag aften, hvor storklubben skal hente alle tre point med hjem, hvis de vil mænge sig i toppen af tabellen. 

I United har man ikke fået den start på sæsonen, de fleste nok havde forventet, men gæsterne har et godt tag på West Bromwich Albion og er faktisk ubesejrede i de seneste fem møder på The Hawthorns. 

Hvis vi ser på, hvilke spillere de to mandskaber enten har tvivlsomme eller må undvære til aftenens kamp, kan der dannes følgende overblik: 

Victor Anichebe meldes 50/50 for at komme i aktion mod United, mens Chris Brunt – der har samme lyskenproblem – med større sandsynlighed kan starte på The Hawthorns. 

Midtbane-oprydder Claudio Yacob og nyindkøbte Silvestre Varela meldes definitivt ude af opgøret med hhv. personlige årsager og en lyskenskade. 

Forventet startopstilling: Foster – Gamboa, Dawson, Lescott, Pocognoli – Gardner, Morrison/Brunt, Dorrans, Mulumbu – Sessègnon – Berahino. 

Storklubben fra Manchester har ingen tvivlsomme spillere til opgøret mod WBA. 

Jonny Evans, Paddy McNair og Antonio Valencia er alle tre ude med skader, mens Wayne Rooney afsoner karantæne for anden kamp i træk. 

Forventet startopstilling: De Gea – Rafael, Jones, Rojo, Shaw – Blind, Herrera, Di María – Mata – van Persie, Falcao. 

Annonce