Optakt: West Bromwich Albion - Manchester City
Kampinfo
Spillested: The Hawthorns
Kampstart: Søndag kl. 21.00
TV: TV3 Sport 2
Efter en dårlig første halvdel af sæsonen under Alan Irvine ændredes tingene for West Bromwich Albion, da man ansatte Tony Pulis. Pulis' ansættelse i West Bromwich betød også, at man fik gang i Saido Berahino, der scorede 20 mål i alle turneringer i den forhænværende sæson – 13 mål end nogen anden West Bromwich-spiller. Han bliver utroligt vigtig for West Bromwich i den kommende sæson, hvis han altså bliver hos The Baggies. I løbet af sommeren har Pulis ligeledes hentet forstærkninger til holdet. De to vigtigste indkøb og de, der skal sikre succes, er James Chester, der er hentet i Hull, og Rickie Lambert, der er hentet i Liverpool. Waliseren har massere af Premier League-erfaring og har været bundsolid for Hull længe. Den tidligere Southampton-spiller Rickie Lambert fik langt fra en drømmesæson på Anfield, men blot et par timer efter skiftet til West Bromwich scorede han to mål i en preseason-kamp. Kan han genfinde Southampton-form bliver han giftig.
Hos Manchester City skal man udfodre Chelsea og de andre Premier League-titelaspiranter om guldet i denne sæson. Op mod sæsonen har man handlet stort, men er formentlig ikke færdig endnu. Raheem Sterling er kommet til klubben for svimlende £43 millioner, og derudover har man sikret sig Fabian Delph og Patrick Roberts. Efter en sæson, hvor de fleste regnede med, at Manuel Pellegrini ville blive fyret er det nu op til chileneren at vise, at de arabiske oliesheikher valgte rigtigt, da de ikke gav ham sparket. Sidste sæson begyndte Manchester Citys nedadgående formkurve omkring januar, da Yaya Touré var til African Cup of Nations, men det afholdes først igen i 2017, hvorfor der er maksimalt potentiale for et Manchester City-mesterskab denne sæson. Kan Sergio Agüero holde sig skadesfri er det endnu mere sandsynligt.
Skader og karantæner:
West Bromwich Albion: Gareth McAuley(lårskade), Ben Foster(knæskade).
Manchester City: Sergio Agüero(sygdom – tvivlsom), Samir Nasri(sygdom – tvivlsom), David Silva(sygdom – tvivlsom), Gael Clichy(muskelskade), Fabian Delph(forstrækning).
Forventede startopstillinger:
West Bromwich Albion: Boaz Myhill; Lescott, Olsson, Chester, Brunt; Fletcher, Gardner, Yacob, Sessegnon; Berahino, Lambert.
Manchester City: Hart; Sagna, Denayer, Kompany, Kolarov; Touré, Fernandinho, Sterling, Silva, Agüero, Bony.
Vores dom: Det afhænger meget af, hvorvidt Sergio Agüero, Samir Nasri og David Silva kommer over deres sygdom. Men Manchester City vinder 2-0.