Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Tottenham - Manchester City

25.09.2015 Kl. 13:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kampinfo

Spillested: White Hart Lane

Kampstart: Lørdag kl. 13.45

TV: TV3+ og 6'eren

Denne runde åbnes lørdag klokken 13.45, når Spurs tager imod Manchester City hjemme på White Hart Lane.

Hjemmeholdet, der har Christian Eriksen tilbage fra sin skade, er inde i en fin stime for tiden. Efter en ret skidt sæsonstart, der bød på dumme pointtab og usammenhængende spil, har man nu fået sammensat en god stime af resultater. 

Spillet er langt fra fantastisk hos Pochettinos tropper, men man har vundet de seneste tre kampe i ligaen og i Europa. Heraf to i Premier League, hvor man besejrede både Sunderland (ude) og Palace (hjemme) med 1-0. Derfor er man nu oppe på en 9. plads i Premier League med ni point for seks kampe. I sidste uge kom man også godt fra land i Europa Leagues gruppespil, hvor man besejrede upåagtede Qarabaq med 3-1 hjemme.

I midtugen havde man så overladt scenen til en række af klubbens reserver (Mest defensivt, Varm, Trippier mfl). Selvom Kane, Eriksen og flere andre profiler var med i offensiven, så var det rivalerne fra Arsenal, der gik videre i Capital One Cuppen, efter en 1-2 sejr på White Hart Lane.

Hos Manchester City er der i de seneste kampe kommet skår i den ellers så eminente sæsonstart. Efter at have gjort rent bord i de første fem runder – endda uden at lukke mål ind, så har det været et andet billede den seneste halvanden uges tid. 

Det startede i Champions League, hvor man tabte med 1-2 til Juventus hjemme på Etihad Stadium. Endnu en kamp, hvor The Citizens' manglende erfaring på europæisk plan blev udslagsgivende. 

I Premier League led man så sit første nederlag i sidste weekend, da West Ham vandt med 1-2 på Etihad. Derfor er det da muligt, at Pellegrini og hans hold er ganske glade for, at man skal til London og spille denne weekend. Så undgår man måske, at hjemmepublikummets forventninger bliver et pres. 

Den dårlige stime skal dog ikke røre ved Citys fantastiske sæsonstart – ikke alt for meget, i hvert fald. Man er fortsat nummer et i Premier League og man fik da også slået klassen fast, da man slog Sunderland med 1-4 i Capital One Cuppen.

5/6 sejre kan blive til 6/7 i ligasammenhæng lørdag, hvis det bliver det, så er sæsonstarten stadigvæk helt fantastisk for Premier Leagues nuværende duksedrenge.

Skader og karantæner

Tottenham: Ryan Mason (Knæskade), Nabil Bentaleb (Ankelskade), Moussa Dembele (Ankelskade). 

Manchester City: David Silva (Lægskade), Wilfried Bony (Slag), Mangala (Muskelskade), Samir Nasri (Slag – Tvivlsom), Vincent Kompany (Lægskade – Tvivlsom), Fabian Delph (Forstrækning), Pablo Zabaleta (Knæskade – Tvivlsom), Gäel Clichy (Ankelskade).

Forventede startopstillinger

Tottenham(4-2-3-1): Lloris, Walker, Alderweireld, Vertonghen, Davies, Dier, Alli, Son, Eriksen, Lamela, Kane.

Manchester City (4-2-3-1): Hart, Sagna, Otamendi, Kompany, Kolarov, Touré, Fernandinho, Navas, De Bruyne, Sterling, Agüero.

Vores dom: Manchester City vinder kampen med 0-3.
Annonce