Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Swansea - Crystal Palace

06.02.2016 Kl. 06:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spillested: Liberty Stadium

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00

TV: Viaplay

Swansea har bestemt ikke haft en drømmesæson indtil nu. Snarere tværtimod. Waliserne er placeret på Premier Leagues 16. plads, kun fem point over en nedrykningsstreg, som de nok ikke troede de skulle i nærheden af. 

Siden italienske Francesco Guidolins tilgang i managersædet har der dog været en del positive takter hos holdet. Man har ikke tabt i de seneste tre kampe.

I Premier League-regi har man vundet hos Everton og hjemme over Watford. I seneste runde var man endda kun få minutter fra at vinde den tredje på stribe, da kun en sen West Bromwich-udligning gav The Baggies 1-1 mod Swansea på The Hawthorns. 

Guidolin har fået Andre Ayew og Sigurdsson til at stråle endnu mere i de seneste runder og hvis man samtidig kan få den nye mand, Paloschi, i gang, så kan Swansea igen blive et hold, vi kommer til at se højere oppe i tabellen. 

Premier Leagues mest formsvage hold lige nu er nok dagens gæster fra Crystal Palace. Alan Pardews tropper gæster bestemt ikke den walisiske sydkyst i topform.

Man har ikke vundet i syv Premier League-kampe og har faktisk tabt de seneste fem. Problemerne hober sig på for Palace, der i de fem nederlag kun har lavet to mål og har lukket hele 13 ind. Dermed er det blevet udstillet, at man både har problemer offensivt og defensivt.

Det positive for The Eagles er velsagtens, at man ikke er i akut nedrykningsfare efter et godkendt efterår. Klubben ligger på 12. pladsen i rækken, lige nu med 10 points afstand til stregen. 

Det kan dog ikke blive ved med at gå for klubben. De skal have sejre på bordet snart og fansene vil forvente, at der kommer minimum et point, gerne tre, når man møder Swansea denne lørdag eftermiddag.

Skader og karantæner:

Swansea: Ki Sung-Yeung (hjernerystelse)

Crystal Palace: James McArthur (ankelskade), Jason Puncheon (forstrækning), Yohan Cabaye (ankelskade- tvivlsom), Joe Ledley (lårskade), Yannick Bolasie (hofteskade), Dwight Gayle (forstrækning – tvivlsom), Kevin Appiah (korsbåndsskade), Connor Wickham (karantæne)

Forventede startopstillinger:

Swansea (4-2-3-1): Fabianski, Taylor, Williams, Fernandez, Naughton, Cork, Britton, Routhledge, Sigurdsson, Ayew, Paloschi.

Crystal Palace (4-2-3-1): Hennessey, Ward, Dann, Delaney, Souaré, Mutch, Jedinak, Zaha, Cabaye, Chung-Yong, Adebayor.

Vores bud: Swansea har gjort fremskridt over de seneste uger. Det har Crystal Palace ikke. Vi tror på hjemmeholdet og går med en 1-0 sejr til The Swans.

Annonce