Optakt: Sunderland - West Bromwich
Spillested: The Stadium of Light
Spilletidspunt: Lørdag klokken 16.00
TV: Viaplay
Sam Allardyce og Sunderland har gang i klubbens værste sæson i mange år. Selvom man de senere år også har været tæt på nedrykning, så spår mange eksperter, at det bliver i år, det sker.
The Black Cats er på Premier Leagues 18. plads, to point bag Norwich, der ligger på den rigtige side af stregen. Sunderland er i skidt form, dårligt spillende og har ikke vundet siden starten af februar måned, hvor man slog Manchester United med 2-1.
Siden da har man tabt én og spillet hele tre uafgjorte kampe. Men remisserne rykker ikke på pointkontoten og det er, hvad klubben har brug for i dagens kamp – TRE point.
West Bromwich Albion har, modsat hjemmeholdet, virkelig fundet recepten til succes de seneste runder, hvor det er gået som smurt for holdet i Premier League.
The Baggies har kun tabt to af de seneste otte kampe i ligasammenhæng og er nu placeret på en fornuftig 11. plads med europæiske placeringer inden for rækkevidde.
Senest tabte man hjemme mod Norwich i en skuffende affære, men det er værd at nævne, at man i kampene før det slog Manchester United og spillede uafgjort mod Leicester City.
Skader og karantæner
Sunderland: Duncan Watmore (ankelskade)
West Bromwich: Chris Brunt (Korsbåndsskade), James Morrison (forstrækning), Callum McManaman (tvivlsom)
Forventede startopstillinger
Sunderland(4-1-4-1): Mannone; Yedlin, Koné, O'Shea, van Aanholt; Kirchhoff; Borini, M'Vila, Rodwell, Khazri; Defoe
West Bromwich(4-4-2): Foster; Dawson, McAuley, Olsson, Evans; Sessegnon, Yacob, Fletcher, Gardner; Berahino, Rondón
Vores bud: Det ender uafgjort på Wearside, 1-1.