Optakt: Stoke - West Bromwich
Kampinfo
Spillested: Britannia Stadium
Kampstart: Lørdag kl. 16:00
TV: –
To point efter tre kampe, det er hvad der står på bunlinjen hos Stoke City, som lørdag tager mod West Bromwich Albion hjemme på Stanley Matthews Way.
De to point er dog ikke rigtigt sigende for Stokes start på sæsonen. Som det så ofte er efter så få kampe, så skal bundlinjen tages med et gram salt – det selvom tabellen aldrig rigtig lyver. Stoke har dog været ganske gode. Foruden et snævert premiere-nederlag til Liverpool i en kamp, der ligeså vel kunne være endt uafgjort. Så har man lavet et forrygende comeback mod Tottenham før man så i sidste weekend leverede sæsonens mindst prangende præstation, da man spillede 1-1 med Norwich.
Stoke har dog fra start vist, at offensiven har masser af flair og at defensiven ser ganske stabil ud. Heldet vil vende og The Potters ligner et hold som, bedømt ud fra deres spil, går en fornuftig sæson i møde.
West Bromwich har derimod fået en ganske dårlig start på sæsonen. Selvom det ene point jo altså kun er et færre end Stoke, så har spillet ikke været helt så godt. Især i sæsonens første to kampe var man i problemer- 3-0 nederlaget til City var måske forventet, men The Baggies' så slet ikke godt ud.
Ugen efter ''burde'' man have tabt til Watford og selvom Saido Berahino missede en ''sitter'' i de sidste minutter, så var man spillede ud på albuerne i meget af kampen på Vicarage Road.
I sidste weekend var det dog et fint fightende – og sultent WBA-hold, der var uheldige med at tabe med 3-2 til Chelsea. Man brændte blandt andet et straffespark ved James Morrison og skabte en del muligheder mod Courtois' mål. Hvis man kan fortsætte de takter i de kommende runder, så skal der nok være flere point undervejs til Pulis' mandskab.
Skader og karantæner
Stoke City: Peter Odemwingie (Forstrækning), Ryan Shawcross (Rygskade).
West Bromwich: Callum McManaman (Slag – Tvivlsom), Chris Brunt (Forstrækning – Tvivlsom), Ben Foster (Korsbåndsskade).
Forventede startopstillinger
Stoke City(4-2-3-1): Butland, Pieters, Muniesa, Cameron, Johnson, Van Ginkel, Whelan, Arnautovic, Adam, Shaqiri, Diouf.
West Bromwich(4-1-4-1): Myhill, Chester, McAuley, Olsson, Dawson, Yacob, McManaman, Morrison, Fletcher, Gnabry, Rondón.
Vores dom: En jævnbyrdig affære er der nok ingen tvivl om, at vi får her. Kommer der mange mål? Ikke nødvendigvis. Det er to hold, der meget nødigt vil tabe. Vi går med en snæver 1-0 sejr til hjemmeholdet fra Stoke!

