Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Stærkt midtermøde på Vicarage Road

18.03.2016 Kl. 13:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spillested: Vicarage Road

Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00

TV: Viaplay

Efter en flyvende sæsonstart, hvor der endda kom snak om europæisk fodbold med ind i billedet, så er oprykkerne fra Watford gået en smule i stå.

Man er med 37 point på kontoen 12 point over stregen og dermed ingenlunde i fare for at rykke ned i den næstbedste række. Derfor kan holdet spille frit i de sidste runder for at opnå så høj en placering som muligt.

Flores' mandskab er placeret på 14. pladsen i Premier League og er faktisk uden sejr i de seneste tre ligakampe. I de seneste to runder har man tabt til hhv. Leicester City og Manchester United. I mellemtiden er det dog lykkedes at slå Arsenal ud af FA Cup'en og det er dét momentum, der skal bære dem til sejr i weekendens møde med Stoke. 

Stoke City kommer med stor optimisme til Watford. Hughes' hold har blot tabt én af de sidste fem kampe i Premier League. Det nederlag kom til gengæld i sidste runde, da Southampton satte en stopper for The Potters' gode stime.

Stoke havde før den kamp slået Newcastle, Aston Villa og Bournemouth, inden man i starten af denne måned fik 1-1 med formstærke Chelsea FC.

Med en placering som nummer ni i tabellen, så har Stoke stadigvæk ambitionen om europæisk fodbold inden for rækkevidde. Derfor er der alt at spille om, når der fløjtes op af Craig Pawson lørdag klokken 16:00.

Skader og karantæner

Watford: Joel Ekstrand (forstrækning), Britos Cabrera (forstrækning), Odion Ighalo (tvivlsom – forventes klar)

Stoke City: Xherdan Shaqiri (forstrækning), Eric Pieters (lægskade), Ryan Shawcross (rygskade), Glen Johnson (knæskade), Marc Wilson (kordsbåndsskade), Charlie Adam (lægskade)

Forventede startopstillinger

Watford (4-3-3): Gomes, Aké, Cathcart, Prödl, Nyom, Capoue, Watson, Behrami, Deeney, Ighalo, Guédioura

Stoke City (4-3-2-1): Butland; Muniesa, Wollscheid, Cameron, Bardsley, Imbula, Whelan, Walters, Affelay, Arnautovic, Diouf

Vores dom: Watford har masser af selvtillid, det samme er tilfældet for Stoke. Skal vi tage chancen og pege på en vinder af en tæt kamp, så tror vi på hjemmeholdet. Deeney og Ighalo bliver de afgørende spillere. 2-1 til Watford.

Annonce