Optakt: Norwich - Liverpool
Spilletidspunkt: Lørdag klokken 13.45.
Spillested: Carrow Road
TV: 6'eren & TV3+
Hvis Alex Neil vil kunne kalde sig Premier League-manager hos Norwich ved starten af næste sæson, så kommer det hovedsageligt an på de resultater, som han og resten af Norwich-mandskabet formår at hente på hjemmebane fra nu og frem til maj.
Det kører ikke for Norwich' defensiv for tiden – det har ellers været den del af banen, som the Canaries har haft nogenlunde styr på i denne sæson. Med sidste rundes 3-0-nederlag til Bournemouth har Neil's mandskab lukket tre mål ind i de seneste tre kampe i alle turneringer. Alt i alt har holdet lukket 38 Premier League-mål ind i denne sæson, blot Newcastle United og Sunderland har lukket flere ind.
Det kan dog også ses på transfermarkedet, hvor Norwich siden 3-0-nederlaget til Bournemouth har været på markedet efter defensive forstærkninger. Her har Neil købt den tyske stopper Timm Klose fra Wolfsburg samt Dinamo Zagreb-backen Ivo Pinto.
Men klubbens mest imponerende handel skal dog findes længere oppe på banen. På et tidspunkt lignede det at handlen brast sammen, men Norwich har formået at hente Everton-angriberen Steven Naismith, der i løbet af de seneste fire Premier League-sæsoner har scoret 19 mål i Premier League.
Hvis der var tvivl før hans ansættelse, så er der nu ingen tvivl om, at det er en stor udfordring, der ligger foran Jürgen Klopp på Anfield. Mens der har været glimt af fremdrift under tyskeren – specielt i løbet af sejeren på Stamford Bridge og Etihad Stadium – så viser de kolde facts, at the Reds blot har vundet fem af de 14 Premier League-kampe, som Klopp har ledt mandskabet i.
De defensive problemer er ikke til at tage fejl af, og Klopp har brug for forstærkninger i det område til somme, men Liverpool har også haft deres problemer i offensiv. I de førnævnte 14 kampe har mandskabet fra Merseyside blot fundet nettet 17 gange – ikke nok for et madnskab, der har drømme om at kvalificere sig til Champions League.
Skader og karantæner:
Norwich City: Gary O'Neil(karantæne)
Liverpool FC: Divock Origi(knæskade), Philippe Coutinho(forstrækning), Dejan Lovren(forstrækning), Martin Skrtel(forstrækning) og Daniel Sturridge(forstrækning)
Forventede startopstillinger:
Norwich City(4-4-1-1): Rudd; Martin, Bennett, Bassong, Brady; Odjidja-Ofoe, Howson, Tettey, Jarvis; Hoolahan; Naismith
Liverpool FC(4-3-3): Mignolet; Clyne, Touré, Sakho, Moreno; Allen, Henderson, Can; Milner, Firmino, Ibe
Vores dom: Kampen ender 1-1 – Liverpool er dårligt kørende for tiden, og Norwich er generelt gode hjemme.