AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyCardiff City FCChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
13:03:2018 13:40
Optakt: Manchester United - Sevilla

Vi ser frem mod aftenens Champions League-kamp, hvor enten Manchester United eller Sevilla spiller sig i kvartfinalerne.


Manchester United – Sevilla

Kampstart: Tirsdag den 13. marts klokken 20.45
Spillested: Old Trafford
TV: TV3+

Trupnyt:

Anthony Martial er parat til at vende tilbage på banen for Manchester United efter at have misset de seneste to kampe med en skade. Franskmanden var på træningsbanen mandag morgen, hvor også Zlatan Ibrahimovic var til stede. Derimod trænede Paul Pogba først mandag eftermiddag, og José Mourinho er usikker på den centrale midtbanespiller. Det åbner muligheden for, at Marouane Fellaini kan spille en rolle mod Sevilla.

Hverken Phil Jones, Daley Blind, Marcos Rojo eller Ander Herrera har deltaget i de seneste kampe, og kvartetten kommer heller ikke til at spille en rolle på Old Trafford i aften.

Hos Sevilla er der færre problemer at berette om, eftersom kun Jésus Navas er ramt af en skade. Danske Simon Kjær er blevet klar til kamp igen efter en drilsk skade, og det kan meget vel blive Clement Lenglet og den danske landsholdsanfører, som skal udgøre midterforsvaret hos Sevilla, da Gabriel Mercado rykkes ud på højre back i Jésus Navas’ fravær.

Forventede startopstillinger:

Manchester United: De Gea; Valencia, Smalling, Bailly, Young; Matic, McTominay, Sánchez, Mata, Rashford; Lukaku

Sevilla: Rico; Mercado, Kjær, Lenglet, Escudero; N’Zonzi, Banega, Sarabia, Vázquez, Correa; Muriel

Seneste møde:

Det første opgør endte 0-0 i Spanien i et opgør, hvor især David De Gea storspillede for Manchester United. Manchester United er derfor nødt til at score i aftenens opgør, hvis de vil spille sig videre til kvartfinalerne – eller naturligvis bare klare paragrafferne i straffesparkskonkurrence, hvis de kan holde Sevilla fra fadet i 120 minutter.

Dommer:

Hollandske Danny Makkelie er kampens dommer, og den 35-årige topdommer har allerede dømt fire Champions League-kampe i denne sæson, hvoraf han har dømt både Liverpool og Chelsea.

Vores bud på resultatet:

2-1

José Mourinho er fantastisk til disse kampe, og han vil helt sikkert have forklaret alle tænkelige scenarier i detaljer for Manchester United-spillerne. Sevilla vil have svært ved at holde målet rent endnu engang, og hvis først Manchester United kommer foran, kan de blive svære at spille mod. Vi forventer dog en mere åben kamp end det første opgør.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED