Optakt: Liverpool vs Arsenal
PLBOLD leverer her optakten til Premier League-topkampen mellem Liverpool og Arsenal den 23. december.
Kampfakta
Kampstart: Lørdag klokken 18.30
Spillested: Anfield
Dommer: Chris Kavanagh
På TV: TV3+ (Optakt fra 18.00)
Holdnyt
Liverpool
Det er velkendt, at Joel Matip er ude i rigtig lang tid med en alvorlig knæskade, og i fraværet af ham hviler der et stort ansvar på Ibrahima Konaté som makker til Virgil van Dijk i det centrale forsvar hos Liverpool.
I forsvaret må Liverpool også undvære Andrew Robertson, som er ramt af en skulderskade. Skottens fravær betyder, at Kostas Tsimikas og Joe Gomez kan øjne en startplads, men over for Bukayo Saka synes Gomez’ defensive evner at give bedst mening for Jürgen Klopp.
Midtbanen hos Liverpool er også fortsat ganske hårdt ramt. Senest er Ryan Gravenberch løbet ind i en skade, og i forvejen er både Alexis Mac Allister, Thiago Alcantara og Stefan Bajcetic ude med skader.
Endelig er Diogo Jota stadig ikke klar til at gøre comeback for Liverpool efter en lårskade, selvom han har været på træningsbanen med en bold ved fødderne.
Artiklen fortsætter under videoen.
Arsenal
Hos Mikel Artetas mandskab er der også en række skader, som spanieren er nødt til at forholde sig til.
Som det har været tilfældet hele sæsonen er hollandske Jurrien Timer skadet, og det vil han være noget tid endnu. Der er dog et håb om, at han kan komme tilbage inden sæsonen er omme.
Forsvaret er også ramt af en skade til Takehiro Tomiyasu, som ellers har været godt spillende i denne sæson. Den alsidige japaner forventes først at være tilbage om en måneds tid.
På midtbanen er Mohamed Elneny, Thomas Partey og Jorginho ude med skader i øjeblikket, men fælles for trioen er, at de alle nærmer sig et comeback inden for den nære fremtid.
Også Fabio Vieira er ude, og den kreative midtbanespiller ventes at være ude en måneds tid endnu efter at være blevet opereret i slutningen af november.
Forventede startopstillinger
Liverpool (4-3-3): Alisson; Alexander-Arnold, Konaté, van Dijk, Gomez; Szoboszlai, Endo, Jones; Salah, Nuñez, Diaz
Arsenal (4-3-3): Raya; White, Saliba, Gabriel, Zinchenko; Ødegaard, Rice, Havertz; Saka, Jesus, Martinelli
Bud på resultatet
Det er en meget imødeset kamp, hvor der er rigtig meget på spil. Liverpool var rigtig gode mod West Ham, men ellers har spillet haltet på det seneste. Arsenal er derimod rigtig godt spillende for tiden, og der kan være lagt op til meget velspillet kamp med to af verdens bedste hold lige nu. Vi tror, at begge hold vil være fint tilfredse med ét point. Vores bud er, at kampen ender 1-1.
Seneste indbyrdes kampe
9. april 2023: Liverpool vs Arsenal 2-2 (Premier League)
9. oktober 2022: Arsenal vs Liverpool 3-2 (Premier League)
16. marts 2022: Arsenal vs Liverpool 0-2 (Premier League)
20. januar 2022: Arsenal vs Liverpool 0-2 (FA Cup)
13. januar 2022: Liverpool vs Arsenal 0-0 (FA Cup)
20. november 2021: Liverpool vs Arsenal 4-0 (Premier League)
3. marts 2021: Arsenal vs Liverpool 0-3 (Premier League)
1. oktober 2020: Liverpool vs Arsenal 0-0, Arsenal vandt efter straffesparksonkurrence (Carabao Cup)
28. september 2020: Liverpool vs Arsenal 3-1 (Premier League)
29. august 2020: Arsenal vs Liverpool 2-1 (Community Shield)