Optakt: Liverpool - Norwich
Kampinfo
Spillested: Anfield
Spilletidspunkt: Søndag klokken 17.00
TV: Viasat Sport 2
Liverpool ligger på tiendepladsen med syv point, og det samme har Norwich, som i stedet har en bedre målscore og dermed ligger en plads over The Reds.
Denne kamp er yderst vigtig for Liverpool og ikke mindst Brendan Rodgers, som er udsat for hård kritik af Liverpool-supporterne. Spillet har endnu ikke været godt, og i sidste uge tabte man hele 1-3 til ærkerivalerne fra Manchester United.
Philippe Coutinho er tilgængelig igen, da han har været ude med karantæne efter sit røde kort mod West Ham i forrige spillerunde, mens Jordan Henderson og Daniel Sturridge er tvivlsomme til opgøret.
The Reds får besøg af oprykkerne fra Norwich, som indtil videre er den oprykker, der har klaret sig bedst – to sejre, en uafgjort og to nederlag er det blevet til. The Canaries vil dermed komme med en masse selvtillid efter at have besejret Bournemouth med 3-1 i sidste runde, som Liverpool havde problemer med hjemme på Anfield, men endte alligvel med at hive en 1-0-sejr hjem.
Alex Neil & Co. vil helt sikkert komme til kampen og forsøge at presse Liverpool, som mange af de mindre hold har haft succes med, men alligevel er det en kamp, hvor de har alt at vinde.
Skader og karantæner
Liverpool: Kolo Toure (lårskade – tvivlsom), Jordan Henderson (ankelskade), Joe Allen (forstrækning), Jon Flanagan (knæskade), Daniel Sturridge (hofteskade – tvivlsom)
Norwich: Gary Hooper (ankelskade), Youssuf Mulumbu (fodskade)
Forventede startopstllinger
Liverpool – (4-2-3-1): Mignolet, Clyne, Skrtel, Sakho, Gomez, Leiva, Milner, Lallana, Coutinho, Firmino, Benteke
Norwich – (4-4-1-1): Ruddy, Whittaker, Martin, Bassong, Brady, Redmond, Tettey, Howson, Jarvis, Hoolahan, Jerome
Vores dom
Liverpool anses som storfavoritter til dette opgør, og selvom Anfield ikke længere det berygtede stadion at besøge, som det tidligere har været, så tror vi alligevel på en 2-1-sejr til The Reds.