Optakt: Liverpool - Manchester United
Med pauseshow fra én af årets største DJs, Martin Garrix, bliver det helt sikkert en kæmpe fest på Sun Life Stadium, når Liverpool og Manchester United tørner sammen natten til tirsdag kl. 02.00 (dansk tid) i Miami, Florida.
Der venter et brag af et opgør i International Champions Cup-finalen, hvor ærkerivalerne færdiggøre deres pre-season tur til USA, hvor de har spillet mod andre europæiske topklubber i turneringen. Det har været svære grupper for begge mandskaber, men Liverpool og Manchester United har vist sig at være de bedste hold, foran Manchester City, Real Madrid, AC Milan og AS Roma, hvilket må siges at have givet holdene et selvtillids-boost inden Premier League løber af stablen om blot 10 dage.
50.000 fans vil sidde klar på lægterne til dette finale-opgør, hvor Brendan Rodgers og Louis van Gaal forventes at komme med tungt skyts fra start. Især Liverpool menes at stille stærkt op – muligvis med de stærkeste elleve fra start – mens der er større tvivl om situationen i Manchester United, hvor van Gaal formentlig vil teste enkelte spillere, som skal bevise deres værd, hvis de vil fortsætte i storklubben. Javier Hernández er én af de spillere, mens Shinji Kagawa, Tom Cleverley og Ashley Young ligeledes pryder medierne med spekulationer omkring United-exit, hvis ikke de griber chancen og præsterer på allerhøjeste niveau.
TRUPNYT

Bemærk: Kampen vises LIVE på TV3 Sport 1