Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Kommer Arsenal op på førstepladsen igen?

28.11.2015 Kl. 21:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kampinfo

Spillested: Carrow Road

Spilletidspunkt: Søndag klokken 17.15

TV: TV3 Sport 1

Arsene Wenger & Co. skal en tur til Carrow Road, hvor de gæster oprykkerne fra Norwich.

Efter en flot sæsonstart af The Canaries har de taget et stort dyk. I de seneste otte ligakampe er det blot lykkedes dem at få fem point på kontoen med én sejr og to uafgjorte – resten nederlag.

Arsenal havde en god stime med fire sejre i træk i Premier League, men i de seneste to kampe er det blevet til et enkelt point.

De kan dog med en sejr komme tilbage på sporet, som også vil bringe dem op på en delt førsteplads sammen med Leicester og Manchester City, der begge har 29 point efter 14 kampe.

Der herskes tvivl om, hvem Arsene Wenger vil bruge som den defensive midtbanespiller, som erstatning for den skadede Francis Coquelin. Det står mellem Mathieu Flamini og Aaron Ramsey. Dog hælder de fleste engelske medier til Mathieu Flamini, der gjorde en god figur i midtugens Champions League-opgør mod Dinamo Zagreb.

Sidst de to mandskaber mødte hinanden var i 2013/14-sæsonen, og her gik Arsenal sejrsrigt ud af begge opgør med sejre på 2-0 og 4-1.

Skader og karantæner

Norwich: Matthew Jarvis (knæskade), Alexander Tettey (hofteskade – tvivlsom)

Arsenal: Jack Wilshere (lægskade), Tomas Rosiscky (knæskade), Danny Welbeck (knæskade), Mikel Arteta (lægskade), Theo Walcott (lægskade), Francis Coquelin (knæskade), Alexis Sanchez (lægskade – tvivlsom)

Forventede startopstillinger

Norwich – (4-4-1-1): Ruddy, Martin, Bennett, Bassong, Olsson, O'Neil, Mulumbu, Howson, Brady, Redmond, Mbokani

Arsenal – (4-2-3-1): Cech, Bellerin, Mertesacker, Koscielny, Monreal, Cazorla, Flamini, Campbell, Özil, Sanchez, Giroud

Vores bud

Arsenal kommer med en flot sejr i bagagen, da de slog Dinamo Zagreb med 3-0 i midtugen. Arsenal er på papiret langt bedre end Norwich og skal også have en sejr – vi spår en 2-0-sejr til Arsenal.

Annonce