Optakt: Danmark - Kasakhstan
Kampfakta
Kampstart: Lørdag klokken 20.45
Spillested: Parken
Dommer: Michael Oliver
På TV: TV 2
Holdnyt
Danmark
I starten af ugen kunne Kasper Hjulmand berette om nogle skavanker i den danske trup, men tirsdag meldte han alle spillere klar til onsdagens træning, men sidenhen er Andreas Skov Olsen blevet skadet. Han er blevet erstattet af Jacob Bruun Larsen.
Tidligere har både Alexander Bah, Victor Kristiansen og Philip Billing været nødt til at trække sig med de skader, og de er blevet erstattet af Rasmus Nissen Kristensen, Elias Jelert og Kasper Dolberg.
Siden sidste landsholdssamling har Kasper Schmeichel været skadet, men han har spillet de seneste tre kampe for Anderlecht, og dermed har landsholdets sidste skanse nu også fået lidt kamptræning.
Med i truppen er anfører Simon Kjær også, og han kan tangere Peter Schmeichels rekord for flest landskampe, hvis han får spilletid mod Kasakhstan.
Kasakhstan
Hos Kasakhstan er det sparsomt med oplysningerne om spillerne, men det er værd at notere sig, at forsvarsspilleren Marat Bystrov kun har spillet én kamp siden den seneste landskamp for mere end en måned siden.
Inden landskampen mellem Kasakhstan og Danmark i marts sagde Magomed Adiev, at Kasakhstan ville stå med mange mand kompakt på banen.
Dengang virkede taktikken, for selvom Kasakhstan var bagud 2-0, endte de med at vinde 3-2 på Astana Arena.
Forventede startopstillinger
Danmark (4-3-3): Schmeichel; Kristensen, Andersen, Christensen, Mæhle; Højbjerg, Nørgaard, Eriksen; Lindstrøm, Højlund, Wind
Kasakhstan (5-4-1): Shatskiy; Tapalov, Bystrov, Marochkin, Alip, Vorogovskiy; Zaynutdinoc, Beysebekov, Tagybergen, Orazov; Samorodov
Bud på resultatet
Det danske landshold kommer til at sætte sig fuldstændig på kampen, og det handler om at have tålmodighed og være i stand til at få flyttet den kompakte kasakhiske defensiv rundt. Det kan sagtens komme til at tage noget tid, men den individuelle klasse hos de formstærke angribere i form af Jonas Wind og Rasmus Højlund bør komme til udtryk. Vi byder på en dansk 2-0-sejr.
Seneste fem indbyrdes kampe
26. marts 2023: Kasakhstan vs Danmark 3-2 (EM-kvalifikationen)
10. juni 2017: Kasakhstan vs Danmark 1-3 (VM-kvalifikationen)
11. november 2016: Danmark vs Kasakhstan 4-1 (VM-kvalifikationen)
12. oktober 2005: Kasakhstan vs Danmark 1-2 (VM-kvalifikationen)
26. marts 2005: Danmark vs Kasakhstan 3-0 (VM-kvalifikationen)
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Medie: Ten Hag er klar til at træffe brutal beslutning
2. Alt skal flaske sig: Sådan kvalificerer Danmark sig til EM på tirsdag
3. Liverpool-stjerne med kækt modsvar til Maddison