Optakt: Crystal Palace - Southampton
Spillested: Selhurst Park
Spilletidspunkt: Lørdag klokken 16.00
TV: –
Et interessant opgør på Selhurst Park venter forude i denne weekend, hvor Crystal Palace tager imod Southampton.
Begge mandskaber har i de seneste sæsoner været spændende at følge, da hverken Ronald Koeman og Alan Pardew ønsker at spille defensivt fodbold.
Et skuffende 0-1-nederlag til Sunderland har været det eneste negative resultat i de seneste dem ligakampe. Det er bl.a. blevet til en sejr over Liverpool på Anfield og har smadret Newcastle med 5-1.
Southampton møder op til kampen med en dårligere form – to sejre, to nederlag og en enkelt uafgjort. Det skal dog nævnes, at det blot er blevet til et point i de seneste tre kampe. Derudover har The Saints også tabt 1-6 til Liverpool i Capital One Cup.
Både Crystal Palace og Southampton mangler vigtige spillere, men har dog bredden til at stille med et slagkraftigt hold.
Alan Pardew & Co. har også revanche fra sidste sæson, hvor de to mødtes på Selhurst Park. Her kunne Southampton rejse hjem med en 3-1-sejr i bagagen.
Skader og karantæner:
Crystal Palace: Kwesi Appiah (knæskade), Bakary Sako (forstrækning), Mile Jedinak (ankelskade), Dwight Gayle (forstrækning),
Southampton: Fraser Forster (knæskade), Jay Rodriguez (ankelskade), Florin Gardos (knæskade), Victor Wanyama (ankelskade – tvivlsom, men forventes klar)
Forventede startopstillinger:
Crystal Palace (4-2-3-1): Hennessey, Ward, Delaney, Dann, Souare, Cabaye, McArthur, Zaha, Puncheon, Bolasie, Wickham
Southampton (4-2-3-1): Stekelenburg, Soares, Fonte, Dijk, Bertrand, Wanyama, Clasie, Mané, Davis, Tadic, Pellé
Vores dom: Vi forudser et tæt opgør, hvor begge mandskaber kan leve med en uafgjort – vi spår derfor 1-1.