Optakt: Crystal Palace - Aston Villa
Kampinfo
Spillested: Selhurst Park
Kampstart: Lørdag klokken 16:00
TV: –
Crystal Palace tager mod Aston Villa hjemme på Selhurst Park i en kamp, der ser to ambitiøse klubber krydse klinger.
Crystal Palace er startet sæsonen ganske udmærket og selvom man godt nok tabte 2-1 til Arsenal i sidste weekend, så var der fine takter at spore for Alan Pardews tropper. Efter en sikker 3-1 sejr ude mod Norwich i premieren, så fortsatte man faktisk mange af de flotte takter mod The Gunners, men et uheldigt selvmål af Damien Delaney gør, at der kun står tre point på kontoen efter to kampe.
Hos Aston Villa er det meget samme historie. Man har dog, rent spillemæssigt, ikke startet sæsonen helt så lovende som værterne. Man startede med at vinde 1-0 hos Bournemouth på et mål af Rudy Gestede.
Selvsamme Gestede kunne så, ganske symbolsk, ikke gøre noget som helst, da man mødte Manchester United for en uge siden. Villa tabte til Januzaj og co. selvom man i store dele af kampen var godt med. Man er bare ikke dygtig nok i felterne – hverken offensivt – eller defensivt og det er noget, som Tim Sherwood skal arbejde hårdt på, hvis man vil have noget med fra Selhurst Park lørdag.
Det er to hold, der kan notere sig for seks point efter tre kampe med en sejr – med andre ord, så kan det her været stadiet, der skiller en god start fra en halvdårlig i sæsonstartens intense pointræs.
Skader og karantæner
Crystal Palace: Frazier Campbell (Forstrækning), Julian Speroni (Brækket finger), Appiah (Korsbåndsskadet), Marouane Chamakh (Forstrækning).
Aston Villa: Carles Gil (Forstrækning), Crespo Rincon (Forstrækning), Craig Gardner (Ankelskade), Jores Okore (Knæskade), Jack Grealish (Forstrækning, tvivlsom, forventes klar).
Forventede startopstillinger
Crystal Palace: McCarthy, Souaré, Dann, Delaney, Ward, McArthur, Cabaye, Bolasie, Puncheon, Zaha, Wickham.
Aston Villa: Guzan, Bacuna, Richards, Clark, Amavi, Veretout, Westwood, Gueye, Grealish, Gestede, Agbonlahor.