Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Optakt: Aston Villa - Sunderland

27.08.2015 Kl. 12:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kampinfo

Spillested: Villa Park

Kampstart: Lørdag kl. 16:00

TV: –

Aston Villa og manager Tim Sherwood har haft en lidt pudsig start på denne sæson. Man står kun med tre point efter tre kampe, men de fleste vil nok alligevel mene, at The Villians har leveret en række godkendte præstationer. 

Efter en sejr ude mod oprykkerne fra Bournemouth i premieren, så har man tabt hjemme til Manchester United i en meget lige kamp og senest ude til Crystal Palace. Det er et Villa-hold, der egentlig har vist gode takter i mange af spillets facetter, men som bare ikke har fået de nødvendige point indtil nu.

Et hold, der ikke har vist gode takter overhovedet er gæsterne for Sunderland. The Black Cats ser ikke gode ud fra sæsonens start og er nærmest heldige med overhovedet at have fået et point efter tre kampe.

Sæsonens første point for Dick Advocaat og co. kom i sidste weekend, da man spillede uafgjort med Swansea. Før det, havde klare nederlag til Norwich og Leicester sendt dem på den nedrykningskurs, som mange spår dem tage i denne sæson. 

For Aston Villa vil kun sejren være af betydning i kampen her – som Sunderland-fan skal man nok fokusere på, at spillet gør fremskidt snarere end den store pointhøst; for det bliver en ganske stor udfordring i de kommende uger.

Skader og karantæner

Aston Villa: Adama Traore (Ankelskade – Tvivlsom), Crespo Rincon (Lyskeskade), Gary Gardner (Ankelskade), Jores Okore (Knæskade).

Sunderland: Steven Fletcher (Hovedskade), Jeremain Lens (Knæskade – Tvivlsom), Billy Jones (Sår i ansigtet – Tvivlsom), Younes Kabpul (Knæskade), Adam Johnson (Skulderskade), Jordi Gomes (Knæskade).

Forventede startopstillinger

Aston Villa (4-3-3): Guzan, Amavi, Clark, Richards, Bacuna, Gueye, Westwood, Sanchez, Sinclair, Gestede, Grealish.

Sunderland (4-1-4-1): Pantilimon, Jones, O'Shea, Coates, Aanholt, Cattermole, Larsson, M'Vila, Rodwell, Lens, Defoe.

Vores dom: Vi har ikke den store fidus til Sunderland. Aston Villa har gjort mange ting rigtigt i sæsonens første kampe og ligner et hold, som tror på tingene nu. Vi går med en 2-1 sejr til hjemmeholdet på Villa Park.

Annonce