Opsigtsvækkende statistik: Det må bekymre ten Hag
Manchester United havde søndag store problemer mod Luton, og det var der flere grunde til.
Erik ten Hags troppper havde svært ved at holde fast i bolden og dermed kontrollere kampen. På samme måde som Manchester City eller Arsenal er eksperter i at gøre.
Luton havde hele 58 procent af boldbesiddelsen set over hele kampen. Det står i skarp kontrast til de kampe, som Luton tidligere på sæsonen har spillet mod Manchester City, Arsenal og Liverpool.
Mod Manchester City havde Luton bolden 34 procent af tiden. Mod Arsenal var det 33 procent af boldbesiddelsen, mens det var værst mod Liverpool med kun 26 procent.
Vildt: Højlund slår rekord efter et halvt minut
Hvad der samtidig næsten må være mere bekymrende for Erik ten Hag var, hvor let Luton havde ved at spille sig til chancer. Alene i første halvleg registrerede Luton sig for 11 afslutninger. Det antal blev fordoblet efter pausen. I alt 22 afslutinger nåede Luton op på.
I hele kampen mod Manchester City havde Luton fire afslutninger, mens de mod Arsenal havde seks forsøg. Mod Luton toppede de med otte afslutninger trods den lave boldbesiddelse.
Erik ten Hag kan heller ikke undskylde sig med, at det var et amputeret Manchester United-mandskab, der mødte op. Lisandro Martinez er formentlig den eneste spiller, der havde startet inde, hvis han havde været klar.
Manchester United spillede med de bedste på banen, men alligevel var der så store problemer mod en af rækkens dårligste hold. Det må give stof til eftertanke og bekymre Erik ten Hag.
Han er for vild: Højlund smadrer tre rekorder i samme kamp