Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oprør landet over: Leeds bærer 'kontroversiel' trøje mod Liverpool

Af Emil Eire Frerk Olsen
19.04.2021 Kl. 19:26
Leeds varmede her til aften op i en anti Super League trøje.

Rigtig, rigtig mange fodboldfans er i noget nær sorg, efter nyhederne om Super League har præget medierne siden i går.

Turneringen vil først og fremmest adskille sig fra vores alles Champions League, mens konkurrencen fjernes fra sporten til fordel for verdens rigeste klubbers økonomiske stabilitet.

Dette er til både pinsel og hån mod de milliarder af mennesker, der gennem de sidste 150 år har nydt så meget godt fra denne folkesport, som nu en gang var og stadig er for millioner.

Leeds er blandt de første klubber i verden, der i forbindelse med en officiel kamp har gjort oprør mod tiltaget om Super League, hvilket de gjorde ved at bære 'kontroversielle' opvarmningstrøjer, hvis man overhovedet kan kalde dem det taget i betragtning af, hvor mange fans, spillere, trænere og ex-spillere, der allerede har været ude at udtale sig negativt om tiltaget.

Se trøjerne her:

Dette forventes at være begyndelsen på en lang række symbolske udskamninger af Super League, før der også forventeligt vil opstå mere drastiske tiltag.

Her tænkes næppe på klubberne, men blandt engagerede, og 'måske' også voldsparate fans, 'Casuals' og 'Ultras', der alle følger med i situationen med afsky.

Der kan heller ikke forventes at gå længe før fans af klubber som serbiske Røde Stjerne får redigeret i deres, i fanscenen, verdenskendte UEFA MAFIA chant, som sandsynligvis bliver populær på flere stadion, når de en gang lukker op.

Annonce