AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
02:08:2020 14:16
Oplæggernes XI: PL-spillere med flest assists på hver position

Med dette superhold er man garanteret masser af målgivende afleveringer.


Er man træt af målløse kampe, skal man overveje at hente spillere fra dette yderst kreative hold.

Vi har set på, hvilke Premier League-spillere på hver position, der har lagt op til flest mål i den netop afsluttede sæson, og sat en startopstilling ud fra det.

Vi stiller op i en retrosmart 4-4-2'er:

Målmand: Alisson Becker, Liverpool
Liverpool-målmanden har slået en enkelt målgivende aflevering i denne sæson. Det var det smukke udspark, som Mohamed Salah omsatte til en scoring mod Manchester United.
Ingen anden keeper har præsteret en assist i denne sæson, så brasilianeren tager pladsen i buret.

Venstre back: Andy Robertson, Liverpool
Den skarptskydende skotte har med 12 oplæg bidraget til, at mesterskabet kom til Anfield. Faktisk noterer Robertson sig for tredje flest assists i ligaen. Ikke dårligt for en back.

Midterforsvar: Jack Stephens, Southampton
Tre assists noterer Stephens sig for i en godkendt sæson for “Saints”, der slutter som 11’er.

Midterforsvar: Mason Holgate, Everton
Liverpool FC bliver ikke den eneste klub, der repræsenterer Beatles-byen på denne liste. Holgates tre assists er lige så mange, som Sergio Agüero formåede, og én flere end Mesut Özil nåede i år.
Også Lewis Dunk fra Brighton kunne have fået pladsen, men han skulle bruge flere kampe på at lave sine tre oplæg.

Højre back: Trent Alexander-Arnold, Liverpool
Andy Robertson har leveret 12 assists fra sin position, men den trumfer Liverpool-kollegaen på den anden back. De 13 oplæg, Trent har slået, er næstflest af alle i denne sæson. Vildt.

Venstre kant: Heung Min Son, Tottenham
Den sydkoreanske offensivspiller har været en af profilerne for Spurs i denne sæson. 10 assists er det blevet til i forløbet.

Central midtbane: David Silva, Manchester City
Maestroen takker af med stil. 10 målgivende afleveringer blev sendt afsted fra David Silvas fødder i spanierens sidste sæson i Manchester City.

Central midtbane: Kevin De Bruyne, Manchester City
Med hele 20 Premier League-assists har den belgiske kreatør tangeret Thierry Henrys all time-ligarekord fra sæsonen 2002/03. De Bruyne er naturligvis første mand på holdkortet her.

Højre kant: Riyad Mahrez, Manchester City
Wolverhamptons spanske sensation og publikumsfavorit Adama Traoré er løbet med meget af opmærksomheden på Molineux i denne sæson. Det skyldes ikke mindst hans ni assists, der er lige så mange, som Riyad Mahrez har præsteret. Der er dog kun én højre kant på banen, så Traoré bliver back up. 

Mahrez har nemlig kun brugt 33 kampe på at lave de ni assists - Traoré har spillet 37 gange for Wolves i Premier League. Mahrez har desuden lavet 11 mål. Algieren fuldender således en ret vild Manchester City-midtbane.

Angriber: Mohamed Salah, Liverpool
Endnu en engelsk mester på listen. 10 assists fra Mo Salah i denne sæson.

Angriber: Roberto Firmino, Liverpool
Den fjerde Liverpool-spiller i årets top 10 over flest assists i Premier League (og den femte på dette hold) er Firmino. Brasilianeren har serviceret sine holdkammerater otte gange.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED