Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Opgørelse: Premier League i sandt skadeshelvede

Af Morten Bruun Jørgensen
23.10.2020 Kl. 13:29
En opgørelse viser, at spillerne i Premier League rammes langt hårdere af muskelskader denne sæson.

Muskelskader i Premier League er stukket helt af i denne sæson.

Det viser en opgørelse, som The Athletic har lavet.

I løbet af sæsonens første fem uger er antallet af muskelskader steget helt gevaldigt i forhold til sidste sæson på samme tidspunkt. Således er der hele 42 procent flere muskelskader denne sæson.

Det skyldes en kortere pre-season og mere tætpakket kampprogram som følge af coronavirussen.

På nuværende tidspunkt har der været 78 tilfælde af muskelskader i Premier League, og dermed er der lagt op til, at denne sæson kan blive præget af mange muskelskader til spillere, der bliver overbelastede.

– Det kan tage op til 72 timer at restituere fuldstændig fra en kamp, hvilket er med til at forklare, hvorfor muskelskader er markant højere nu, hvor intervallet mellem kampene er kortere, fortæller Dr. Joel Mason, sportsforsker fra Universitetet i Jena, til The Athletic.

Lige nu er prominente spillere som Kevin De Bruyne og Jamie Vardy ude med muskelskader.

Annonce