Opgivende Hazard: Vi tænker ikke på at blive mestre
Weekendens 3-1-nederlag mod Tottenham var et stort slag i hovedet på Chelsea.
The Blues indkasserede sæsonens første nederlag, og samtidig strøg Tottenham op på den tredjeplads i Premier League, som Chelsea indtog inden opgøret. På nuværende tidspunkt er der syv point op til førstepladsen, mens der blot er ét point ned til femtepladsen.
Derfor er det heller ikke et mesterskab, som fylder i hovederne på Chelsea-spillerne i øjeblikket. Ifølge Eden Hazard er ambitionen blot at slutte blandt de fire bedste klubber.
– Vi tænker på at slutte i top fire – ikke at blive mestre. Vi ved, at City ikke er meget bedre end Chelsea, men de er bedre i øjeblikket, fortæller belgieren til London Evening Standard.
– På hvilke områder er City bedre? Mange ting: boldbesiddelse, når de har chancer, scorer de, måske er de bedre defensivt. De har topspillere. Handler det også om deres stabilitet ved at vinde kamp efter kamp? Ja, selvfølgelig. De har et godt momentum fra sidste år, og vi skal tilbage på den måde.
Gentagne gange har Maurizio Sarri sagt, at Chelsea ikke vinder mesterskabet denne sæson, og nu er Eden Hazard den første spiller, som også har sagt lige netop dét.