Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Operação Fernandes: United snart klar med stort bud

Af Gustav Tornby
15.07.2019 Kl. 13:50
Manchester United byder i løbet af de næste tre uger på Sporting CP-profilen, Bruno Fernandes, skriver avisen Independent.

Vi er efterhånden ovre det stadie, hvor det blot var den portugisiske presse, som insisterede på, at Bruno Fernandes' skifte til Premier League var under opsejling.

Sky Sports og The Times har nu også konstateret, at Manchester United har interesse i den målfarlige midtbanespiller, som scorede 32 mål i alle turneringer sidste sæson.

Tottenham og Liverpool har også været sat i forbindelse med Sporting Lissabon-stjernen, men i skrivende stund ser de fleste medier ud til at være enige om, at Manchester United er ene om interessen. 

En kontrakt med Fernandes skulle allerede være indgået, men der har ikke været meget nyt omkring et eventuelt bud fra De Røde Djævle – før nu. 

I hvert fald melder The Independent-journalisten Miguel Delaney, at Manchester United inden for de næste tre uger har tænkt sig at sende et bud afsted på Bruno Fernandes. 

Efter sigende skulle et eventuelt køb af Fernandes ikke være afhængigt af, at Paul Pogba forlader Old Trafford, da Ole Gunnar Solskjær uanset ønsket at forstærke sin midtbane. 

Manchester United skulle ifølge Independent føle sig sikre på, at en handel nok skal blive lukket. 

Annonce