Opblomstret Tottenham-profil misser vigtigt opgør med karantæne
Det lignede længe, at Tottenham ville løbe med alle tre point mod Wolverhampton lørdag, da man var foran med 1-0 langt inde i kampen.
Men ind kom Pablo Sarabia fra værterne for Wolves, der både bidrog med en scoring og et oplæg med blot få minutter tilbage af kampen.
Dermed blev det sæsonens andet nederlag for Spurs, hvor der på dagen også var dårligt nyt.
For Tottenham-profilen Yves Bissouma, der er opblomstret i denne sæson, fik et gult kort på Molineux lørdag eftermiddag, som var hans femte gule kort i denne sæson.
Det betyder samtidig også, at den maliske landsholdsspiller nu går glip af Tottenhams næste Premier League-kamp, der er et kæmpe brag mod Aston Villa.
Ange Postecoglou mangler allerede flere nøglespillere med skade, og det er ikke ideelt at miste en så vigtig stjerne mod Unai Emerys højtflyvende Villa.
Der kan dog også være lysglimt af positivitet at spore ved Bissoumas karantæne, da han nu ikke behøver at være bekymret for at få et gult kort mod Aston Villa nu. For hvis gjorde det, så vilel det stedet betyde, at han ikke ville kunne deltage i kampen mod Manchester City, som finder sted et par dage senere.
TOPHISTORIER LIGE NU